Kommuner ændrer så småt reglerne og opgiver gas til fordel for Roundup.

Dette indlæg er foranlediget af en nylig udsendelse i TV2-Nord. Historien handlede om, at en kommune ville anvende Roundup i stedet for gas til bekæmpelse af ukrudt på kommunens arealer, herunder befæstede arealer og dermed spare masser af penge. Yderligere omtaltes en nyudviklet metodologi, der markant reducerede forbruget ved at anvende sensorer, der gør, at der kun sprøjtes, hvor der er ukrudt.

Det mere miljøvenlige i at anvende Roundup i stedet for gas er tidligere beskrevet i Maskinbladet

DN kritiserer ved Walther Brüsch, tidligere GEUS.

I udsendelsen var DN på banen og kritiserede (som sædvanligt og uanset hvad) brugen af Roundup, idet det blev hævdet at:

• Befæstede arealer udgjorde arealer, hvor der ikke eller kun i ringe grad var biologisk aktivitet, fordi muldjorden var gravet væk (og det var her, der var biologisk aktivitet), hvorfor der ikke skete normal nedbrydning
• Roundup/glyphosat ville løbe af arealet ud til kanten af det befæstede areal, hvor der ville “piske” lige ned i grundvandet.

Gamle GEUS synspunkter og Miljøstyrelsens følgagtighed.

Disse synspunkter (og nogle andre – se nedenfor) er tidligere blevet fremført af GEUS over for Miljøstyrelsen uden konkret dokumentation for rigtigheden – kun baseret på skrivebordsovervejelser. Miljøstyrelsen blev præsenteret for  disse synspunkter og på trods af, at der ikke forelå nogen som helst videnskabelig dokumentation for dem, så ændrede Miljøstyrelsen praksis.

Miljøstyrelsens ændrede praksis.

Miljøstyrelsen ændrede praksis og krævede, at firmaer, der ville anvende deres produkter på befæstede arealer, skulle levere dokumentation for, at der ikke skete udvaskning på befæstede arealer. Det skulle ud over de ovenstående punkter også dokumenteres, at der ikke skete en transport ned gennem befæstningen, der oftest bestod af grusmaterialer, idet GEUS hævdede, at der var risiko herfor.

Den eneste måde, man kunne belyse dette på, var ved hjælp af såkaldte kolonne-forsøg, der bare var 30 cm glasrør, der var pakket med relevant materiale. Oven på blev pesticidet påført og der blev dryppet vand svarende til 200 mm vand på over 2 døgn. Uden at komme ind på, hvorledes disse forsøg blev anvendt, så var det umiddelbart klart, at alle grusmaterialer ville betyde, at alt eller det meste pesticid ville løbe igennem.

At man ikke fra Miljøstyrelsens side havde nogen ide om,  hvad der derefter skulle følge efter dette, hvis der var for meget udvaskning i søjlerne, vidner om dårlig gennemtænkt metodik og dårlig forvaltning ( og GEUS kunne ikke hjælpe med gode ideer).

Firmaernes reaktion.

Det naturlige reaktion på denne tåbelige administrative tilstand var selvfølgelig, at ingen firmaer ansøgte om brug på befæstede arealer. Det medførte, at der i flere år ikke kom midler på markedet til denne anvendelse.

Fornyede godkendelser af midler til befæstede arealer.

Da det blev tid til at forny godkendelserne for visse midler, der anvendtes på befæstede arealer, og der samtidig var ansøgt om midler, hvor det var åbenlyst, at de ikke udgjorde en risiko for udvaskning hverken på almindelig jord eller på befæstede arealer, måtte Miljøstyrelsen seriøst overveje, hvad der skulle gøres.

Dataindsamling – fra GEUS!

Undertegnede begyndte derfor at samle information om emnet og det viste sig, at der faktisk forelå data, der kunne belyse denne anvendelse. Det viste sig, at det var data, der var lavet af GEUS selv! Disse data blev skrevet sammen i et notat-om-ændring-af-praksis-for-befaestede-arealer

Bekæmpelsesmiddelrådet og befæstede arealer

Dette notat blev forelagt Bekæmpelsesmiddelrådet med henblik på ændre den praksis, der var indført pga GEUS. På mødet blev følgende forhold slået fast:

• Befæstede arealer er konstrueret så der ikke perkolerer vand igennem (dette var en af GEUS’s påstande, fordi der ikke var noget, der kunne binde stofferne). Hvis der perkolerede vand ville befæstningen miste sin bæreevne. Meningen er, at der sker afledning af vand til kloak eller tilliggende arealer.
• Det blev vist, at der var bedre nedbrydning i almindelig bakkegrus end der var i almindelig sandet landbrugsjord. Der var altså modsat GEUS’s synspunkt udmærket nedbrydning i materialer, der bruges til befæstning.
• Selv når der i et storblok-forsøg var gravet 20 cm jord væk og glyphosat tilførtes som kolloidbundet stof dvs. maksimal mulighed for nedvaskning, så kunne man ikke påvise andet end helt negligible mængder glyphosat i bunden af forsøgssøjlerne (ca. 3m).
• Heller ikke i andre forsøg, hvor der var bortgravet 90 cm jord, kunne man ikke se transport af glyphosat ned gennem jorden.

Efter at GEUS blev belært om, at transport ikke foregik igennem befæstede arealer, skiftede man forklaring og  GEUS mente nu, at glyphosaten blev vasket ned langs kanten af befæstningen og videre ned gennem sprækker til grundvandet. Det var også det, der blev fremført i TV-udsendelsen – dog stadig uden dokumentation. Men dokumentationen i ovennævnte notat viser jo netop, at der ikke transporteres glyphosat ned gennem jorden – selv når man starter uden de øverste 20 eller 90 cm jord. Der er ikke forbindelse i jordens sprækkesystem for stoffer, der er bundet til partikler. I øvrigt er det mest sandsynligt at vandet og glyphosaten opsuges i jorden.

Bekæmpelsesmiddelrådet behandlede emnet ved to møder – referaterne vedlægges her

referat 1

referat 2

Læg i øvrigt mærke til, at GEUS ikke havde en eneste faglig kommentar til notatet men udelukkende blot fremførte, at man ikke mente, at der var “tilstrækkeligt fagligt grundlag” til at ændre praksis – en praksis, der var indført UDEN fagligt grundlag!. Et klart vidnesbyrd om, at GEUS ikke var faglig men politisk.

Miljøstyrelsen ændrede praksis

Efter møder i Bekæmpelsesmiddelrådet ændrede Miljøstyrelsen fornuftigvis sin praksis og godkendte midler til befæstede arealer. Den ændrede praksis kan ses her ny praksis

Man kan jo for sjov notere sig, hvor floromvundet myndigheder formulerer sig om noget, der dybest set var een stor vildledning og fejltagelse!

Konklusion:

Konklusionen er, at gamle vildledende og fejlagtige GEUS-ideer (det vides ikke om GEUS fortsat har denne opfattelse – måske de forlod GEUS med Walther Brüsch) trives i DN regi (hvor samme Walther Brüsch nu er ansat) – men det bliver de ikke rigtige af.

Der er ikke risiko for at forurene grundvand med glyphosat (eller andre stoffer) fra befæstede arealer.

I øvrigt er hele det konceptuelle framework for at risikovurdere anvendelsen på befæstede arealer så vidt vides slet ikke udviklet. Det er jo ikke nok at vurdere, hvad der sker under 1 kvadratmeter – det skal jo puttes ind i et landskabs-perspektiv og et grundvandsforekomst-perspektiv.

HOFOR bruger fup-argumentation

En HOFOR-talskvinde var i radioavisen forleden dag. Sagen handlede om Egedal kommunes påtænkte forbud mod anvendelse og opbevaring af pesticider i et bestemt område.

Noget af debatten indebærer, at langt de fleste af de fund, der gøres, stammer fra anvendelse af gamle og ikke længere godkendte pesticider. Det er helt overvejende BAM, der findes.

Men Egedal og HOFOR ønsker at ramme dagens landbrug. Det er derfor ikke så rart, at det er gamle, ikke godkendte pesticider, der findes. Så det må der findes en argumentation til, som betyder at man alligevel kan lægge disse obsolete fund til grund.

HOFORs fup-argumentation.

Som jeg hørte det i radioavisen, går argumentationen lettere omskrevet således: Det er muligt, at de fund, der gøres, er gamle og ikke længere godkendte pesticider. Men disse var engang godkendt og derfor er det i orden at lægge disse fund til grund og forbyde opbevaring og brug af de i dag godkendte pesticider.

Fund er i øvrigt et ikke eksisterende begreb rent juridisk og fagligt set et dårligt begreb se

Fund – en måde mere at fordreje debatten på.

“False analogy” hos HOFOR.

For den uinformerede lyder dette måske som en holdbar argumentation. MEN DET ER DET IKKE. Det er faktisk anvendelse af et retorisk uholdbart argument – på engelsk “The fallacy of a false analogy”. Det er defineret således i Rationalwiki (undskyld at det er på engelsk men jeg kunne ikke finde noget på dansk, som lige ramte):

“A false analogy is a logical fallacy that occurs when someone applies facts from one situation to another situation but the situations are substantially different and the same conclusions cannot logically be drawn. Sometimes these differences are outright ignored by the person presenting the fallacy; other times, they may not be aware of the differences.”

Analogien fejler fordi…..

Man skal selvfølgelig vide noget om tingene, før man gennemskuer denne logiske fejl. Uden at gå i detaljer er det vel klart for de fleste, at pesticider i dag har andre egenskaber, end de havde tidligere. Godkendelsen har langt bedre redskaber til rådighed i vurderingen af pesticiderne. Og kriterierne for godkendelse er blevet meget strammere end de var tidligere. Dette er bare nogle af grundene til, at analogien er falsk. Den ene situation siger intet om den anden!

Det andet fra Rationalwiki er bevidstheden. Jeg tror faktisk ikke, at talskvinden for HOFOR ved noget om emnet og derfor så ved hun nok ikke, at hun argumenterer på invalid vis. Men det er egentlig også lige meget, om hun er uvidende eller handler i ond tro – hun fremfører et ikke validt argument og jeg  håber, at de rette personer bliver klar over dette og bruger denne viden i den kommende debat eller retssag.

Påbud mod at bruge Roundup i Bederområdet.

Der har lige været en historie om, at man i Beder-området i Jylland vil give private haveejere påbud mod at bruge Roundup i haverne.

Det er den foreløbige kulmination på den politiske hetz mod pesticider og glyphosat i særdeleshed. Det er en hetz, der fuldstændig mangler saglige begrundelser og som udelukkende baserer sig på en politisk ideologi underbygget med myter og løgn.

Det ligger således “smukt” i forlængelse af historien om Miljøstyrelsen:

http://www.straight-talk.dk/miljoestyrelsen-torn-between-two-lovers-2/

Steen Gade, SF og private haver.

Det er en hetz, der startede for længe siden. Steen Gade var for en tid ude af politik og han blev (belønnet med) direktør i Miljøstyrelsen! Han var rundt og hilse i alle kontorer. Inden da var hetzen mod private haver blevet startet af blandt andet SF. På mødet i vores kontor spurgte jeg ham direkte, hvorfor SF var så meget mod og ville forbyde anvendelse i private haver, når der nu ikke var nogen saglige grundte til det. Han svarede, at det var udelukkende for at fratage landbruget  det argument (som landbruget desværre havde brugt), at der i haverne jo pr. areal blev brugt mere pesticid, end der gjorde i landbruget. For at fratage landbruget et argument – så kynisk og usagligt ræsonnerer man i politik: det politiske mål helliger midlet uanset hvad.

Hetzen er fortsat af embedsværket.

Hetzen er blevet fortsat af embedsværket. Der bliver hele tiden “argumenteret” for at private ikke skal have lov at anvende pesticider og der bliver hele tiden lavet tiltag, der skal gøre det besværligere: alt skal helst være klar til brug produkter (og så er det ligemeget om det overhovedet er bæredygtigt at transportere så meget vand rundt i DK, at producere så meget overflødig plastikemballage, som havner i miljøet eller skal recirkuleres osv), der bliver lagt afgifter på efter et system (et såkaldt fare-scoringssystem), der medvirker til at produkter problematiske, selv om der ikke er nogen risiko forbundet med at bruge dem!

Det koster Miljøstyrelsen.

Når ikke Miljøstyrelsen går aktivt ind og fortæller hvad, der er ret og hvad der er vrang – ja så betaler Miljøstyrelsen den pris, at den mister sig FAGLIGE troværdighed. Når aldrig Miljøstyrelsen får sat tingene på plads rent fagligt men hele tiden stiltiende accepterer alle de fagligt fejlagtige påstande fra diverse NGO’er eller – endnu værre – kun ytrer sig politisk, så skaber man en tillidskrise i forhold til OM Miljøstyrelsen overhovedet er en faglig instans!

Ingen saglige argumenter – kun mytiske påstande.

Læg mærke til, at der ikke på noget tidspunkt gives saglige begrundelser for at ville begrænse eller forbyde anvendelsen i private haver. Det mest anvendte trick er at skabe en myte om overdosering i private haver. Der er ikke nogen som helst viden om, hvorvidt der rent faktisk sker en overdosering i private haver. Det er ikke noget, der er undersøgt – det er grebet ud af luften og benyttes som et retorisk trick.

Hvis endelig der skulle ske en (formodentlig i enhver forstand marginal) overdosering, så er der ingen menneskelige eller miljømæssige konsekvenser heraf. Læg mærke til, at hvis der var, så ville det være blevet brugt med det samme som argument. Men det er bare påstanden om overdosering man spiller på.

Ingen saglige argumenter – kun løgne og vildledning.

I den konkrete sag fra Beder bygger det hele på løgn. Jeg har fået aktindsigt i analyser fra Beder-området. Der er knap 7000 analyser. Der er overhovedet INGEN fund med glyphosat og kun 3 med AMPA (nedbrydningsproduktet fra glyphosat – det har ikke været muligt for mig at konstatere, hvor dette er sket). Sagt på almindelig dansk så finder man ikke Roundup’s aktivstof overhovedet og for alle praktiske formål heller ikke nedbrydningsprodukter.

Løgn og vildledning fra rådmanden i Århus.

Det er derfor fuldstændig løgnagtig og vildledning, når Rådmand Kristian Würtz kæder Roundup sammen med grundvandet. Tallene viser jo klart, at der overhovedet ikke er nogen risiko for grundvandet forbundet med brug af Roundup. Tværtimod viser tallene så klart som noget, at der ikke er en risiko.

Man kan spørge sig selv om, hvordan rådmanden har fået den fejlopfattelse? Her tyder en omfattende mailkorrespondance, som jeg har haft med Århus kommune, på, at det er embedsværket, der ikke formår at forstå tallene og dermed har bibragt politikerne denne fejlopfattelse.

Beder og pesticider.

I det hele taget viser tallene fra Beder, at der kun er et problem med rester af pesicider. Det er helt overvejende BAM – et problem, der med overvejende sandsynlighed skyldes, at vandværkerne selv har anvendt ukrudtsmidlerne Prefix eller Casoron G på områderne omkring boringerne for at holde perlegruset fint!

Jeg giver til sidst en opsummering (klip taget fra en mail til kommunen) af Beders pesticidsituation – som efter alle standarder er helt uproblematisk – både i forhold til landbruget og i forhold til private haver.

“Der er 6870 analyser.

Der er 25 analyser med et indhold over 0,1 mikrogram/L.
De 21 af disse er BAM.
Der er 2 med nedbrydningsprodukt af atrazin.
Der er 2 med bentazon, hvoraf en er på 2,9 mikrogram/L – det drejer sig om 99.455, der kun er målt denne ene gang. Er denne undersøgt for ”kontaminering” på den ene eller anden måde?

Der er 339 analyser med indhold over 0,01 og under 0,1 mikrogram/L.
De 140 af disse er BAM.
De 109 af disse er dichlorprop.
De 72 af disse er mechlorprop.
For disse to sidste ligger indholdet på <1/5 af grænseværdien på 0,1 mikrogram/L.

Stort set alle overskridelser (21/25) af grænseværdien ( > 0,1 mikrogram/L) er BAM (som ikke anvendes længere og som aldrig har været et landbrugsprodukt). Der er 2 overskridelser af en atrazinmetabolit (som ikke anvendes længere men som har været brugt i jordbruget). Og der er 2 overskridelser af bentazon, som stadig anvendes (her bør man dog undersøge, hvorvidt der er forhold, der kunne lede til kontaminering).
Der er 25/6870 = 0,36% med overskridelser. Renset for ikke længere anvendte pesticider er der 2/6870=0,03% med overskridelser.”

Som ethvert rationelt menneske kan se, er der ikke et pesticid problem i Beder. Af en eller anden grund har Århus kommune ikke villet/kunnet bekræfte denne opgørelse.

DN og Walther Brüsch

DN er ude med en fornyet propaganda mod anvendelse af pesticider og glyphosat i særdeleshed. Propagandaen italesættes af en ny stemme, Walther Brüsch, men budskabet er det samme som tidligere – lige usandt, ikke-underbygget og vildledende.

Walther Brüsch taler nu DN’s sag. Han var tidligere ansat i GEUS men talte også dengang som en DN’er. Som han selv udtaler: “Jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af en forening som DN. Det er et sted, jeg har altid har haft et godt øje for, og som jeg deler holdninger med”. Han behøver nu ikke længere temperere sine udtalelser med et modicrum af saglighed og sandfærdighed.

Miljøstyrelsen, DN.og fagligheden.

Man kan jo spørge sig selv, hvor står Miljøstyrelsen i forbindelse med sådanne udtalelser. Det er påfaldende, at Miljøstyrelsen aldrig går officielt ud og kommenterer/dementerer disse propagandistiske udtalelser. fra DN (og andre NGO’er). Adspurgt vil Miljøstyrelsen sikkert hævde, at de – et eller andet obskurt sted – har tilkendegivet et eller andet. Problemet er, at Miljøstyrelsen er et tvetunget individ. På den ene side er der et stærkt ønske om at agere politisk – helt ned til mange individuelle sagsbehandlere. På den anden side er der også hensynet til det faglige. Deraf overskriften “torn between two lovers”.

Ønsket om at agere politisk var nemt under det røde regime – det ligger mange sagsbehandleres hjerte nær. Man kunne uden særlige faglige begrundelser lave allehånde vurderinger, tiltag, handlingsplaner, forskningsprojekter, udredninger og deslige – altsammen noget der understøttede “den røde linie” – på bekostning af fagligheden. Det er klart, at når der skulle ageres i dette krydsfelt mellem politiske ønsker og fagligheden (the two lovers) – så var det fagligheden, der tabte stort.

Miljøstyrelsen – det faglige.

Hvad kunne Miljøstyrelsen gøre i lyset af den propaganda, der kommer fra DN. Ja, man kunne jo have imødegået de konkrete udsagn, som DN fremsætter. DN siger eks: “Giften slår alle planter ihjel. Der må findes andre metoder end at ødelægge hele økosystemer, når man skal dyrke afgrøder”. Det er jo for det første ikke sandt, at glyphosat slår alle planter ihjel (selv om man kunne ønske sig det, så kunne man også skaffe sig af med agerpadderokke). Og fordet andet er det specielt usandt, at man ødelægger hele økosystemer (med glyphosat går jeg ud fra for hvis det bare er dyrkningen af afgrøder, så er økologisk dyrkning jo også udelukket). Miljøstyrelsen har jo fået foretaget vurderinger af dette bl.a. af DMU (nu Århus Universitet). Denne vurdering giver på baggrund af et omfattende datamateriale glyphosat en reel frikendelse for negative effekter i miljøet.

DMU 2000 – Ecotoxicology of Glyphosate

Så Miljøstyrelsen havde alle muligheder for at gå ud i offentligheden for at give det rigtige billede af glyphosats manglende effekter i miljøet og dermed dementere DN’ historie. Miljøstyrelsen kunne også fortælle helt objektivt, at man naturligvis ikke kan anvende pesticider – eller noget som helst kemikalie, for det er ikke unikt for pesticider – uden at man kan finde spor efter det alle vegne! Ikke bare i grundvand men også i fødevarer, i luften, i jorden og vandmiljøet. Det følger af vores moderne tilværelse. De kunne også have fortalt, at den eneste måde at håndtere denne vor moderne tilværelse på er, at man sætter grænseværdier og laver risikovurderinger for de pågældende stoffer.

Miljøstyrelsen lyver.

Og det er på den baggrund, at jeg må fastslå, at Miljøstyrelsen lyver. Miljøstyrelsen begår den løgn, der kaldes “lying by omission” : “Lying by omission, otherwise known as exclusionary detailing, is lying by either omitting certain facts or by failing to correct a misconception”

http://rationalwiki.org/wiki/Lying_by_omission

Når Miljøstyrelsen ikke går ud i offentligheden og imødegår vildledningen, så lyver de. Og det er bebrejdelsesværdigt. Men det falder godt i tråd med, at det var Miljøstyrelsens “lover”, politikken, der vandt styrelsens  kærlighed.

Esben Lunde Larsens rolle

Man kan sluttelig spørge sig selv om Esben Lunde Larsen er klar over dels at Miljøstyrelsen kærlighed ligger hos politikken og ikke fagligheden og at det fortsat er den “røde” politik, der regerer i Miljøstyrelsen – og for den sags skyld også i de andre styrelser.

Måske kan nogen med dette oplyse ham!

For at det ikke skal gå tabt for omverdenen og for at alle kan læse dokumentationen for et indlæg på Facebook vedlægger jeg her resultatet af en aktindsigt hos GEUS. Det er en lidt kompliceret historie men for den der gider læse det og som har lidt forstand på statistik og som alligevel har spørgsmål – så skriv og spørg.

img-731130437-0001

Et link

Det statistiske problem.

I 2011 tog man for første gang 3 aktivstoffer og 3 metabolitter med i moniteringsrapporten for at vise den tidslige udvikling af disse stoffer i grundvandet.

Man afbildede koncentration mod tid. MEN man beregnede gennemsnit/median kun på basis af de prøver, hvor der var fund (koncentrationer over detektionsgrænsen) og ikke medtog de såkaldte nondetects (prøver med indhold under detektionsgrænsen).  Man skrev godt nok dette i teksten i tilknytning til figuren  men i indledningen til moniteringsrapporten skrev man det, som om man fulgte udviklingen i grundvandet. Og de fleste forstår nok heller ikke pointen med, at man har udeladt prøver uden fund.

Dette er imidlertid en klassisk og alvorlig statistisk fejl – det er fusk og det leder til vildledning af de fleste, som læser rapporten.

Da jeg læste dette i rapportudkastet, sagde jeg den 28.11.2011 fra over for det interne system og krævede, at denne dissens blev lagt op i systemet, så de rette kunne bære ansvaret for vildledningen og løgnen (Dissens 2011 ).

Jeg ved ikke om det blev lagt videre og kunne konstatere, at man ikke ændrede noget i rapporten og heller ikke foretog sig noget aktivt i hverken Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen (se dog kommentarerne til moniteringsrapporterne de følgende år nedenfor).

I flere år op til denne dissens havde jeg prøvet at fortælle om den korrekte databehandling, når det handlede om data som moniteringsresultaterne, dvs. at der blev begået den klassiske fejl i moniteringen, nemlig at man smed målinger (op til 95% af hele datamaterialet) under detektionsgrænsen væk: “The worst practice when dealing with censored observations is to exclude or delete them.” (Dennis Helsel, Statistics for Censored Environmental Data Using Minitab and R, p. 1, Wiley, 2012)

Det er min opfattelse, at i hvert fald Miljøstyrelsen (på baggrund af mine input i tidens løb) også mente, at fremgangsmåden i rapporten var forkert – også selv om Miljøstyrelsen udtrykte sig alt for slapt. Men det fremgår også af de følgende kommentarer fra de to styrelser,  at man ikke var klar over, hvad der rent faktisk lå til grund for de afrapporterede figurer.

Miljøministeriet: vi forstår ikke hvad GEUS laver.

I 2011 skriver Miljøministeriet således til rapportens forfattere:

”I opgørelsen til Rigsrevisionens effektdel er middelværdierne alene beregnet på analyser med fund. Dette giver principielt et misvisende billede af den generelle tilstand, såfremt det er denne, man ønsker at beskrive. Ønsker man omvendt alene at beskrive en udvikling i koncentrationerne, er det vigtigt at anføre, at der er tale  om ”relative værdier” i forhold til grundvandets tilstand.”

”Hvis der præsenteres en figur baseret på årlige middelværdier af koncentrationerne i de prøver, hvor der er gjort fund, opnås der koncentrationer, der kun dækker de ”mest belastede” boringer og dette kan hurtigt fejlfortolkes som grundvandets ”sande tilstand”.

”Såfremt analyser uden fund ikke indgår i opgørelsen er det vigtigt, at det fremgår meget klart af præsentationen af data, at opgørelsen alene er baseret på positive prøver og derfor ikke er et udtryk for grundvandets tilstand, men alene et relativt udtryk for den tidsmæssige udvikling.”

Hvorfor har GEUS ikke gjort rede for alt dette i 2011-rapporten som reaktion på kommentarerne til moniteringsrapporten?

I 2012 har styrelserne ikke nogen kommentarer til den uændrede fremgangsmåde i moniteringsrapporten. Jeg har via aktindsigt fået oplyst af Miljøstyrelsen:

” Der er ikke foretaget ændringer i konceptet for ovennævnte opgørelser over udviklingen i gennemsnits- og mediankoncentrationer for udvalgte stoffer fra 2011 til 2012, hvorfor Miljøstyrelsen ikke har givet kommentarer til konceptet i forbindelse med kommentering af rapporten i 2012.”

Dette er en klar forvaltningsmæssig fejl i og med, at der ikke var sket nogen rettelser eller forklaring på den statistiske fejlbehandling.

I 2013 skriver Miljøministeriet til moniteringsrapportens forfattere:

”Miljøministeriet har bemærket, at databehandlingen er foretaget på baggrund af fund og ikke alle resultater i flere kapitler, bl.a. Kap. 4 Hovedbestanddele og Kap 7 Pesticider.  Dette viser ikke et retvisende billede af grundvandskvalitet i grundvandsmagasinerne. Man skal være meget varsom med udtalelser på baggrund af en sådan databehandling.

Side 99 nederst, bemærkning til figur 40 – 42: Den tidsmæssige udvikling baseres på analyser med fund i stedet for det samlede antal analyser. Dette bevirker, at der præsenteres ret høje koncentrationer, som ikke er repræsentative for grundvandet. Dette bør bemærkes i brødtekst og tabeltekster, så misforståelser undgås.”

Altså nøjagtig samme kommentarer som 2 år før. Ministeriet har øjensynlig stadig ikke fået forklaringen på, at nondetects ikke medtages i beregning af gennemsnit. Igen, hvorfor fremkom GEUS ikke med en forklaring på dette tidspunkt eks. i moniteringsrapporten eller i et brev til Ministeriet.

Nu senest har Miljøstyrelsen den 28. november 2014 (efter samrådet) skrevet:

”….. Der er særligt behov for at redegøre for de ting, der blev behandlet på ovennævnte samråd, herunder hvor, hvordan og hvorfor der beregnes gennemsnit samt hvilket grundvand, der prøvetages og hvorfor netop dette er valgt. Dette leder til en grundigere beskrivelse af kravene i vandrammedirektivet samt konsekvenserne af ændringerne i prøvetagningsstrategien. En diskussion af anvendt statistik og faglige vurderinger/skøn er på sin plads.”

Over en periode på 4 år har Miljøstyrelsen for 3. gang spurgt om hvor, hvordan og hvorfor ligesom en nøjere beskrivelse af plan for prøvetagning efterlyses. Det er således klart, at hverken Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen lige siden den pågældende opgørelse er medtaget i moniteringsrapporterne ikke ved, hvad det er, der foregår og at der øjensynlig ikke findes en klar plan og en metodik for beregningerne.

GEUS: løgn og bortforklaring

Miljøministeren blev indkaldt til åbent samråd den 27.11.2014. På samrådet forsøgte Hans Christian Schmidt flere gange at få oplyst, hvorfor man smed de målinger væk, hvor indholdet lå under detektionsgrænsen. Dette kunne ministeren ikke svare på, så ikke engang til et samråd kunne styrelserne præstere et svar og ej heller GEUS.

GEUS (der ikke plejer at deltage i offentlig debat – det er de for magtfuldkomne til) udsendte (nødtvungent?) sent i 2014 en pressemeddelelse, hvor det med løgn og vildledning forsøges bortforklaret, hvorfor man ikke medtager nondetects. Pressemeddelelsen indeholdt følgende:

”I følge EU´s Grundvandsdirektiv fra 2006 skal medlemslandene følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer. Da dette alene skal foretages i den påvirkede del af grundvandsressourcen, skal data fra den upåvirkede del altså ikke medtages. GEUS har derfor de seneste år i GRUMO rapporterne beregnet median- og gennemsnitskoncentrationer pr. år for seks pesticider eller nedbrydningsprodukter, hvor der alene er medtaget analyser med fund over detektionsværdien.”

Det er fejl, løgn og opspind fra ende til anden.

Det er fejlagtigt anført, at det er Grundvandsdirektivet, der er baggrund. Dette er ikke rigtigt – det er derimod Vandrammedirektivet, der er hjemmel. Dette har Naturstyrelsen bekræftet i den aktindsigt, jeg har fået i korrespondancen omkring udsendelsen af pressemeddelelsen. Det har GEUS ikke fundet belejligt at korrigere.

Det må endvidere undre, at hvis det er et direktiv fra 2006, der udstikker disse retningslinjer, hvorfor er der så ingen, der er bekendt hermed i og med, at de krævede beregninger først kommer i 2011.

I direkte forlængelse heraf anfører GEUS, at direktivet pålægger landene at ”følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer.”

Dette er rent løgn. Naturstyrelsen har oplyst om formuleringerne i GEUS’s pressemeddelelse:

”følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer. Da dette alene skal foretages i den påvirkede del af grundvandsressourcen, skal data fra den upåvirkede del altså ikke medtages”

ikke findes i hverken Grundvandsdirektivet eller Vandrammedirektivet!

GEUS skriver videre men henvisning til den opdigtede og løgnagtige tekst:  ” GEUS har derfor de seneste år”. GEUS giver altså (”derfor”) et direktiv som begrundelse for, at man følger visse stoffer tidsligt. Dette er så også en løgn. At det ikke er direktivet, der bestemmer disse beregninger fremgår allerede af ovenstående kommentarer til moniteringsrapporterne men også af et svar fra Miljøstyrelsen, hvor der skrives:

”Beregningerne af gennemsnitskoncentrationer for de seks stoffer fra boringer med fund af pesticider blev indført i 2011 efter Rigsrevisionens undersøgelse af statens sikring af grundvandet for at illustrere, om der sker en udvikling i koncentrationen for udvalgte stoffer (primært forbudte/ regulerede stoffer)”.

Så GEUS’s inkompetente og fejlagtige statistiske behandling af data er således et faktum og alle de løgne og vildledende forklaringer, man har forsøgt at bortforklare dette med, kan dokumenteres som værende netop løgn og vildledning.

Det forekommer så i øvrigt uforståeligt, at Naturstyrelsen ikke overhovedet reagerer offentligt på denne pressemeddelelse – det er trods alt Naturstyrelsens ressort. Dermed deltager Naturstyrelsen i GEUS’s løgn.

Fejlagtig prøvetagning

At prøvetagningen så i øvrigt er så uklar og fejlagtig, hvis man vil undersøge trends, at det helt ødelægger mulighederne for at følge koncentrationen tidsligt er så en helt anden sag. Det har endnu ikke været muligt at få indsigt i, hvordan moniteringsplanen rent konkret er tilrettelagt – men det er vel bare et spørgsmål om tid.