Afgørende fejl i Bentazonrapporten.
Grundvandsdefinitionen.
Afsnit 3.1 i Bentazonrapporten (http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf ) indeholder en afgørende fejl, idet der er anvendt teksten fra den danske oversættelse af Vandrammedirektivet. Dette har som konsekvens, at der gennem mange år er givet et helt forvrænget billede af pesticidsituationen i det danske grundvand. Det betyder endvidere, at man træffer afgørelser på et fejlagtigt grundlag (f. eks. den aktuelle sag om bentazon, hvor der indgår invalide moniteringsresultater i ukendt omfang), samt at moniteringen af grundvandet for pesticider er grebet helt forkert an. Dette leder til en vildført offentlig forståelse og debat.
Lad mig give baggrunden:
I forbindelse med glyphosat-afgørelsen i 2000-tallet blev det – fordi GEUS forsøgte at anvende drænvand som ækvivalent/repræsentativt med grundvand – vigtigt, at tage stilling til hvilket grundvand, der skal beskyttes, dvs. hvad er objektet for reglerne. Det står i definitionerne i direktiverne.
Vandrammedirektivets definition.
Da den danske version er fejlagtig, vil jeg – som man også forvaltningsmæssigt ville i tvivlstilfælde – tage udgangspunkt i den engelske tekst (vi kommer ind på den danske tekst senere i forbindelse med den fejlagtige oversættelse), hvor definitionen på grundvand lyder således:
”Groundwater” means all water which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil.
Det vil sige, at reglerne i direktivet og følgelig i direktiver, der relaterer sig til dette, specifikt fortæller hvad det er for grundvand, der er relevant, nemlig vand i “the saturation zone”.
De geologiske facts og definitioner angående dette kan beskrives således:
Jordoverfladen kan for så vidt angår grundvand i princippet inddeles vertikalt i to lag eller zoner
- En øvre ”zone of aeration” eller ”unsaturated zone” og
- en nedre ”zone of saturation”.
Principielt er det sådan, at i den øvre zone er der luft (deraf navnet aeration) og vand i mellemrummene mellem jordpartiklerne og det vand, der findes i dette lag, kaldes jordfugtighed (se dog nedenfor).
I den nedre zone er de geologiske lag permanent vandmættede så langt nedad, det er muligt, og denne zone kaldes/defineres som ”the saturation zone”. Overfladen af dette vand kaldes det primære vandspejl.
Vandet i den nedre zone udgøres (naturligvis) af grundvand, men der kan også findes grundvand i den øvre zone. Det opstår, hvis der findes lag i den øvre zone (”of aeration”), der virker vandstandsende, idet der så kan opstå lokalt mættede jordvoluminer. Dette kaldes en ”perched aquifer” eller et ”perched watertable” eller ”perched groundwater”. De danner det, vi på dansk kalder sekundært, tertiært osv. grundvand med ditto vandspejle.
Disse ”perched aquifers” kan findes i alle niveauer i ”zone of aeration” – lige fra pløjelaget over en pløjesål (som findes almindeligt udbredt i danske marker) i 20 cm dybde, omkring drændybde og nedefter. De varierer også i størrelse samt i tid – fra ganske kortvarige til længerevarende – afhængigt af geologi og vejr.
Kun primært grundvand er omfattet af vandrammedirektivet.
Den centrale pointe er imidlertid, at dette grundvand findes i ”zone of aeration” og ikke i ”zone of saturation”. Derfor er der ud fra almindelig geologisk, faktuel viden og ved almindelig læsning af definitionen i VRD kun basis for at inkludere vand under det primære vandspejl dvs. vand i ”the saturation zone” (som defineret entydigt (i ental) i geologisk terminologi) i definitionen på grundvand. Dette svarer til det, der kaldes regionalt grundvand (som også Miljøstyrelsens tidligere 8. kontor også i notat af 23. september 2003 anfører er den engelske opfattelse).
Grundvand i den øvre ”zone of aeration” er altså ikke inkluderet i VRD’s definition af grundvand, dvs. formål og forpligtelser som følger af reglerne i dette direktiv gælder ikke for dette grundvand.
Dette giver umiddelbar, simpel og logisk mening i overensstemmelse med almindelig geologisk terminologi.
Den danske oversættelsesfejl.
Der er så sket flere oversættelsesfejl i denne definition i den danske version af VRD. Den danske oversættelse lyder:
”Grundvand”: alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.
Den væsentligste (af 3) fejl – og den der giver ophav til forvirringen – er, at der i den danske oversættelse står ”mættede zoner”, dvs. flertal i stedet for ental ”the saturation zone”, som der står i den engelske tekst. Det er dette, der gør at selv den mindste lokale grundvandsforekomst, uanset hvor eller hvor lille, bliver omfattet af grundvandsdefinitionen i den danske version, og derfor bliver den også omfattet som beskyttelsesobjekt.
Både på baggrund af betydningen af de geologiske termer, som nævnt ovenfor, og på baggrund af den engelske tekst (som jo også det tidligere 8. kontor i Miljøstyrelsen ville henholde sig i tvivlstilfælde, jf. personlig mail) synes det klart, at der uden belæg – faktisk imod – bliver gået langt videre i den danske tekst ved at inkludere alt grundvand dvs. også ”perched water” i ”zone of aeration”, hvor definitionen i direktivet i virkeligheden siger, at grundvandet skal være i ”zone of saturation”.
Monitering baseret på fejl – debatten vildført
Miljøstyrelsen og andre myndigheder bør helt klart overveje, hvad man har foretaget sig administativt på denne baggrund. Og især skulle man sørge for ikke at fortsætte med denne fejlagtige opfattelse.
Hele billedet af grundvandsmoniteringen skal revideres, idet alle fund skal gøres op igen på en måde, hvor man kun inddrager det grundvand, som findes i den mættede zone.
Hvis myndighederne ikke tør ændre praksis af den ene eller anden grund og på trods af kendsgerningerne vælger at holde fast i, at alle mættede zoner i jorden er grundvand, så er der flere ting at betænke. Dels lovmæssige/forvaltningsmæssige forhold – der kunne jo tænkes at komme retlige efterspil. Ligeledes skal man overveje, hvilke forpligtelser der følger af VRD fsv. angår monitering, kravfastsættelse osv. for grundvand, idet alt dette så også skal gælde for grundvand overalt i jorden også de allermindste og øverlige. Der vil være overordentlige vanskelige definitioner at fastlægge, hvis man fortsætter med den fejlagtige tekst. Som eksempel kan nævnes, at også grundvand på en pløjesål (som jo er en mættet zone i jorden) skal overholde grænseværdier for pesticider, nitrat og mikrobiologiske forureninger, og konsekvenserne vil blive uoverskuelige.