Paradox i miljøadministrtionen.
Miløstyrelsen godkender pesticider.
Når Miljøstyrelsen godkender nye pesticider, lægges der afgørende vægt på resultaterne fra modelberegninger. Man må antage, at Miljøstyrelsen på et eller andet plan vurderer, at disse modeller nogenlunde/så godt som det er muligt beskriver, hvad der vil ske under en konkret anvendelse i DK.
Der anvendes PELMO/MACRO modellerne i DK og vejrscenarier over en længere årrække (“Climate data: time series over 30 and 24 years, respectively, for the two Danish localities must be used and 20 years (+ 6 years’ calibration) for the Hamburg scenario” fra Miljøstyrelsens godkendelseskriterier )
Afgørelseskriteriet er som følger jf ovennævnte link:
The appraisal is done on the basis of the average annual leaching below the root zone (a depth of about one metre). The number of occasions when leaching exceeds the limit values is compared against the total number of runs. If the limit is exceeded on more than a specified proportion of the occasions (1 of 20 years), the model runs cannot be used to support authorization for the proposed use
Dvs. at et stof kan godkendes, hvis:
Et år giver en udvaskning (som årlig middelværdi) over 0,1 mikrogram/L og resten af årene giver udvaskning mindre end 0,1 mikrogram/L. Resultaterne fra resten af årene (de 95%) kan ligge mellem 0,095 0 0,08 mikrogram/L – altså lige under grænseværdien.
Der foreligger konkrete afgørelser (kan finde eks. hvis nødvendigt), der giver et sådant omtrentligt billede.
Når et stof har denne profil udvaskningsmæssigt, vil det i praksis betyde, at man er sikker på at kunne påvise stoffet i grundvandet dvs. kunne gøre ”fund”.
Det betyder på almindelig dansk, at ”fund” er altså ifølge Miljøstyrelsen fuldstændigt acceptabelt – selv om Miljøstyrelsen udtrykker sig omvendt dvs. det udgør ikke en uacceptabel udvaskning:
“In this way the assessment is done for a realistic worst-case situation, based on the annual average concentration in the water that percolates to the ground water. If this concentration does not exceed the limit values in more than 1 of 20 years, the product is considered not to constitute an unacceptable risk of polluting groundwater for the proposed use.” side 21 I ovennævnte link.
SVANA har miljøbeskyttelsesloven.
Men når man spørger (tidligere SVANA nu Miljøstyrelsen), om fund er en forurening, så svarer de (meget kryptisk og kancelliagtigt), at:
”Du spørger også, om forurening kan udgøres af fund af pesticider under en grænseværdi for drikkevand, jf. drikkevandsdirektivet. Det er styrelsens vurdering, at blot fund af pesticider under grænseværdien efter omstændighederne kan tænkes at udgøre en ”fare for forurening af et bestående eller fremtidigt vandindvindingsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 24, idet der henvises til s. 66 i ”Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Jørgen Bjerring og Gorm Møller ”
Man lægger mærke til flere ting i dette svar: 1) de svarer ikke på spørgsmålet om fund kan være en forurening 2) De siger at EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE KAN fund under grænseværdien tænkes at UDGØRE EN FARE FOR FORURENING men de siger intet om omstændighederne, om hvad KAN indebærer og hvad fare er.
Men det er jo fuldstændig paradoksalt, at én styrelse godkender en situation, som en anden styrelse – godt nok totalt kryptisk – kalder en fare for forurening.
Alternativ godkendelsesordning.
Det betyder i praksis en underkendelse af Miljøstyrelsen og indførsel af en alternativ godkendelsesordning!
Bentazon udgør jo et glimrende eksempel på et stof, der (i Miljøstyrelsens redegørelse om bentazon http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf) jo frikendes som værende et uacceptabelt stof mens det findes ret udbredt i VAP, GRUMO og i mindre grad i drikkevand.
I det hele taget skal man læse al korrespondance med SVANA med lup, for de svarer udenom, svarer på ting, der ikke er spurgt om, vurderer uden at forklare/begrunde og de slører maksimalt etc.
Politik i styrelserne
Det er åbenbart, at der er en generel politisk velvilje i Miljøstyrelsen (tidl.SVANA) over for kommunernes ønsker om forbud mod pesticider og man er villig til at formulere sig på en måde, så man ikke står i vejen for kommunernes ønsker.
Der synes kun to muligheder: enten går man massivt ind og presser det politiske liv og kræver logik og konsistens i miljøadministrationen eller også må man anlægge retssager. Jeg tror det bliver det sidste.
Snyd i styrelserne
At kommunerne så bygger deres statistiske opgørelser på materiale, der for langt langt den overvejende del består af gamle midler, der ikke længere bruges og som aldrig har været landbrugsmidler, viser jo bare hvor langt man er villig til at manipulere for at forsøge at underbygge sine indgreb. Det savner enhver proportionalitet. Det er blot endnu en del af misbruget/omgåelse af reglerne.
PS det skal blive morsomt at se, om man kan forlige disse modstridende opfattelser, nu da alt er samlet i een styrelse, Miljøstyrelsen.