“Økologisk jordbrug gør folk bange

Eksperter tilknyttet mad & miljøbloggen Straight Talk har netop gennemført en analyse, der viser, at en større økologisk produktion er associeret med angst især hos børn. Undersøgelsen er baseret på opslag i Googles databaser og på de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Se grafen her:

Eksperterne konkluderer, at den bedste hypotese til forklaring af denne overraskende sammenhæng er, at de økologiske produkter indeholder flere naturlige pesticider, fordi de ikke er beskyttet med ordinære pesticider og at disse naturlige pesticider kan påvirke den menneskelig hjerne og dens processer på en sådan måde, at det resulterer i angst. Økologiske produkter indeholder i det hele taget en række yderst giftige, naturlige stoffer, som de nationale overvågningsprogrammer for miljø- og sundhed i mange år har overset. Det kan heller ikke udelukkes, at de naturlige pesticider i planterne indgår i en cocktaileffekt, hvilket kommer til udtryk i, at der er tale om en eksponentiel stigning i antallet af angsttilfælde, jf. grafen. Claus Hansen fra Straight Talk udtaler: Der bør forskes meget mere i dette og at man må være mere påholdende med at indtage økologiske produkter og at dette især gælder børn. Yderligere oplysninger: Claus Hansen, tlf.: 41411951″

En pressemeddelelse

Denne tekst blev udgivet som pressemeddelse fredag morgen.

Seriøst?

Ja, analysen er som sådan seriøs nok – og det er den samme metode, som masser af NGO’er anvender, når de vil skræmme folk, typisk når man vel gøre folk bange for pesticider generelt eller eks glyphosat/Roundup i særdeleshed.  Man korrrellerer to variabler, der har samme tidsmæssige udvikling – MEN det betyder IKKE, at der er tale om en årsagsmæssig sammenhæng.

“The tables are turned”

Men NGO’erne præsenterer det sløret og får folk til at tro netop dette. Vi har med denne pressemeddelelse ønsket at vende det om, og på baggrund af presseomtalen af stigningen i tilfælde af angst, har vi vist antallet af angstilfælde som responsvariabel og antallet af økologiske brug. Der er endvidere lagt den bedste kurve ind i datamaterialet for at visualisere sammenhængen. Der er således tale om en datapræsentation, der fuldstændig svarer til det, NGO’er foretager.

Men som sagt er der – både i dette eksempel og i NGO’ernes eksempler – IKKE tale om, at der er påvist en årsagssammenhæng! Der er udelukkende tale om, at den ene udvikling forløber som den anden – og det kan der være mange årsager til lige fra det faktum, at tiden går til at der er andre underliggende variabler, der påvirker begge de præsenterede variabler.

Og så er det jo oplagt lige at putte cocktaileffekt ind i ligningen. Det er jo næsten standard hos NGO’erne at forsøge at trumfe enhver saglig og faktuel apporach til et problem ved at påberåbe sig Forsigtighedsprincippet. Dette er i langt de fleste tilfælde blot et trick, der ikke har bund i fænomener, der er observeret i eks. grundvand, drikkevand eller fødevarer, hvor det oftest bruges. Cocktaileffekter eller bedre kombinationseffekter er grundigt behandlet flere steder bl. a. i denne publikation fra Miljøstyrelsen

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2006/jun/kombinationseffekter-af-pesticider/

Og trods mange forsøg er det aldrig lykkedes at få en debat om dette princip eks med DN – det er nok fordi, at de godt ved, at betingelserne for at anvende dette princip aldrig er opfyldt i de sager, hvor de ønsker sig bare at påvirke tingene ved at sige det “magiske” ord: Forsigtighedsprincippet.

Jeg takker Karl Iver Dahl-Madsen for assistance med grafen.