Et projekt nævnes pt i debatten om glyphosat bla af præsidenten for DN. Hun skamrider projektet og drager helt uholdbare konklusioner om, hvor stor glyphosats påvirkning af det omkringliggende areal er.

Her er hvad Miljøstyrelsen har vurderet internt/eksternt. Jeg kan ikke få et link direkte til en Miljøstyrelse hjemmeside – derfor er teksten bare kopieret.

For de der ikke kan det særlige sprog “administrativt”, får I her en ultrakort oversættelse:

Projektet kan stort set ikke bruges. Jeg fremhæver teksten, der begrunder dette: man skal have kvantitative mål for hvor stor påvirkningen er. Ellers kan man ikke lave risikovurdering. Det er imidlertid ikke uset, at man tror at statistisk signifikans er det eneste saliggørende. Det er imidlertid omvendt – det er den biologiske betydning, der er afgørende og den kan slet ikke fastlægges ud fra dette forsøg iom at der ikke er anført effektstørrelser.

Jeg mistænker, at der er andre statistiske bøffer i projektet (manglende styrkeberegninger og pseudo-replikation) men dette vil jeg dykke ned i senere.

Her får I teksten som citat (opsætningen ryger dog)  – dog med min fremhævning, rød, af en central ting:

“Pesticider og Biocider J.nr. MST-001-03390 Ref. HEFBR/VM Den 6. oktober 2019 Notat om forskningsrapporten: ”Pesticide effects on non-target terrestrial plants at individual, population and eco-system level” Rapportens hovedkonklusioner målt op imod artiklen i Ingeniøren om rapporten Den 2. oktober 2019 fremgik en artikel i Ingeniøren med overskriften ”Dansk forskning: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne”. I artiklen er bl.a. gengivet nogle hovedkonklusioner fra et forskningsprojekt, som har været støttet af Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelforskningsprogram. Det skal bemærkes, at selvom artiklen sandsynligvis er initieret af offentliggørelsen af forskningsrapporten, rækker indholdet i artiklen ud over rapportens resultater og konklusioner. I det følgende opgøres de væsentligste udsagn i artiklen og de sættes i relation til forskningsrapportens hovedkonklusioner. Udsagn i artiklen: 1. Generelt: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne. 2. Laboratorieforsøg med flere pesticider: ”Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen” (Forskeren Beate Strandberg er citeret i artiklen). 3. Insekter: ”Sker der en afkobling mellem plantens blomstring og de insekter som skal bestøve planten, bliver planten ikke bestøvet i tilstrækkeligt omfang” (citat Strandberg). 4. Markforsøg med glyphosat: ”Men selv om forskerne gjorde alt, hvad god landmandspraksis foreskriver for at spare nærmiljøet for sideeffekter af pesticiden, fik to af fire arter, som groede langs marken, væsentligt færre blomster. På tre ud af fire kom blomsterne senere, end de skulle.” ”Glyphosat medførte signifikante negative sideeffekter de første 10 meter ud fra markkanten, og særligt den første meter.” ”Selv skånsom brug af glyphosat betyder, at vilde planter op til 10 meter fra marken får signifikant færre blomster. Det går blandt andet ud over bierne.” Sideeffekter kan ”reduceres meget ved at bruge god landbrugspraksis, men som vi viser i forsøget, så får vi en påvirkning alligevel” (citat Strandberg). 5. Økologiske bedrifter: ”Man ser i gennemsnit 30 procent flere arter på økologiske bedrifter i forhold til konventionelle” (citat Strandberg). ./. 2 Ad 1. Generelt: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne Det er ikke overraskende, at der er en effekt på planter nær markerne, når der sprøjtes med glyphosat eller andre ukrudtsmidler. Formålet med projektet var at bidrage med yderligere viden omkring de påvirkninger af ikke-mål planter, som lave doser af ukrudtsmidler, der er en følge af vindafdrift, kan medføre. Miljøstyrelsen godkender pesticidmidler iht. pesticidforordningen. Det sker på grundlag af en vurdering af, at der ved den ansøgte anvendelse ikke forekommer uacceptable risici for bl.a. ikkemålplanter. At der ikke forekommer uacceptable risici er ikke ensbetydende med, at der ikke kan forekomme målbare effekter på planterne nær markerne ved anvendelsen af godkendte pesticider som fx glyphosat. I forbindelse med godkendelse af pesticidmidler fastsættes evt. individuelle bufferzoner til §3-områder for at beskytte planter og insekter ud fra risikovurderinger for de konkrete anvendelser. Ad. 2 Laboratorieforsøg med flere pesticider Udsagnet i Ingeniøren om at ”Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen” må referere til forskernes resultater af forsøgene udført i laboratoriet. I laboratorieforsøgene har forskerne testet effekten af flere ukrudtsmidler med aktivstofferne ioxynil+bromoxynil, glyphosat, metsulfuron-methyl, clopyralid og bromoxynil. Resultaterne i forskningsrapporten viser, at der er signifikante effekter på nogle planteartes blomstring af nogle af de ukrudtsmidler, forskerne har testet. De fleste signifikante effekter se ved 5 % af en dosis på 1.440 g/ha, men for enkelte pesticid/planteart kombinationer ses også effekter ved 1 %. Rapporten beskriver, at lave koncentrationer af herbicider (1-5 % af anbefalet dosis) har signifikante effekter på biomasse, blomstring, frøproduktion og spiringsevne i såvel kort- som langtidsforsøg hos ikke mål-planter i laboratorieforsøgene. Endelig var planterne generelt mere følsomme over for påvirkning med ukrudtsmidler i de tidlige vækststadier, dog med variation mellem testene (arter og ukrudtsmiddel) og mellem testene udført i henholdsvis Danmark og Canada. Ad. 3 Insekter Forfatterne er i artiklen i Ingeniøren citeret for, at ”sker der en afkobling mellem plantens blomstring og de insekter som skal bestøve planten, bliver planten ikke bestøvet i tilstrækkeligt omfang”. Forfatterne angiver i forskningsrapporten, at en forsinket blomstring (målt som forskydning i tidspunkt for maksimal blomstring) kan betyde, at de bestøvende insekter ikke er til stede til i tilstrækkelig omfang til at bestøve blomsterne, hvorved blomsternes reproduktion nedsættes. Endvidere angives at en forsinket blomstring, målt som forsinkelse i tidspunkt for den maksimale blomstring på 9-27 dage under påvirkning af de undersøgte herbicider på 5% af markdosis, skulle have signifikant betydning for bestøvningen af de undersøgte plantearter. Ingen af disse udsagn om mulige effekter på insekter og bestøvning er dog undersøgt i projektet. Ad. 4 Markforsøg med glyphosat I feltforsøget med vindafdrift fra marksprøjte med afdriftsreducerende dysser blev det estimeret, hvor meget glyphosat, der blev afsat på planterne i optil 25 m fra kanten af marken, og hvilken effekt denne påvirkning med glyphosat havde på antallet af blomster og tidspunktet for blomstring hos fire plantearter. Der blev foretaget målinger 8 steder fordelt inden for de første 4 meter fra marken og 6,25, 13,25 og 20 m fra marken (Figur 11 i rapporten). De yderste 8 meter af det 25 meter brede område blev dækket kortvarigt med plastik og anvendt som kontrolområde. Der blev i forsøget foretaget estimater af den afsatte mængde glyphosat ud fra beregninger af mængden afsat pr ha. af en tracer. Maksimalt blev der afsat 2,8 % af de 1.440 g/ha (40,3 g glyphosat pr. ha), mens de fleste målesteder ved siden af marken kun modtog 0,1 % eller mindre af den udsprøjtede dosis (Figur 14 i rapporten). ./. ./. 3 Markforsøget viste, at afdriften af glyphosat (maksimalt 2,8 % af den udsprøjtede dosis på 1440 g/ha) havde en signifikant negativ effekt på det samlede antal blomster for to af plantearterne, mens der ingen effekt var på antallet af blomster i den tredje planteart og en positiv men ikke-signifikant effekt på den fjerde planteart1. Der var ingen signifikant effekt af afdriften af glyphosat på blomstringstidspunktet hos de fire plantearter, men der var en tendens til forsinket blomstring hos tre af de fire plantearter. På figur 13 i rapporten ser man, at der kun er en ringe afdrift af glyphosat 12,3 m fra kanten af marken. Det fremgår ikke direkte af rapporten, om det kun er de mængder af glyphosat, der afsættes pr. ha inden for de 10 m fra kanten af marken, der giver en signifikant effekt på antallet af blomster for 2 af de 4 plantearter. Det er således ikke muligt direkte af rapporten at se, om en sprøjtefri bufferzone på 10 meter vil gøre, at der ikke er en signifikant effekt på planterne ved siden af marken. Ad. 5 Økologiske bedrifter Artiklen i Ingeniøren refererer desuden rapportens hovedforfatter for, at man i gennemsnit ser 30 procent flere arter på økologiske bedrifter i forhold til konventionelle.”. Den omtalte undersøgelse, der er medfinansieret af Miljøstyrelsen, har dog ingen data vedr. dette emne. Vurdering af i hvilket omfang rapportens laboratorieforsøg afspejler markvilkår Det er svært at vurdere, i hvilket omfang rapportens laboratorieforsøg generelt afspejler markvilkår. Der vil altid være markvilkår, der ikke kan simuleres i laboratorieforsøg. I rapporten kommer dette fx. til udtryk ved, at der i laboratorieforsøgene ses signifikant forsinkelse i blomstringstidspunkt, hvorimod der kun er en ikke-signifikant tendens i markforsøgene. Rapportens konsekvenser for Miljøstyrelsens godkendelsesproces i forhold til afstandskrav. Herunder hvordan den kan betyde bredere bufferzoner, fx på 10 m og konsekvenser for alle ukrudtsmidler Miljøstyrelsen inddrager resultaterne fra forskningsrapportens feltforsøg med glyphosat i forbindelse med de igangværende revurderinger af glyphosatmidler. I rapporten fremgår, at 0,1-2,8 % af dosis2 nåede planterne nær marken i feltforsøget. Ved applikationsraten på 1,4 kg glyphosat pr. hektar konkluderer forskerne, at der er signifikant effekt i flere af forsøgene. Det fremgår ikke af rapporten, ved hvilken dosis de omtalte effekter er set eller hvad graden af effekt er. I artiklen i Ingeniøren fremfører forskeren bag rapporten, at vilde planter op til 10 meter fra marken får signifikant færre blomster. Miljøstyrelsen foretager i øjeblikket en revurdering af glyphosatmidler, der er godkendt i Danmark. Der er ikke truffet endelige afgørelser, men Miljøstyrelsen kan oplyse, at de standardforsøg, der er indsendt af ansøgerne også fører til, at der vil blive fastsat bufferzoner til §3-områder. Midlerne forventes at få sprøjtefri bufferzoner på mellem 5 og 20 meter afhængig af anvendelsen. Midler med en anvendelse, der svarer til anvendelsen beskrevet i forskningsrapporten, forventes at få fastsat en bufferzone på 10 meter til §3-områder. Bufferzoner fastsættes på basis af det konkrete pesticids effekter, reguleringen af glyphosatmidler kan derfor ikke overføres til alle ukrudtsmidler. Resultaterne fra rapporten kan dog bidrage til EFSAs igangværende arbejde med at opdatere måden, hvorpå der udføres risikovurdering for ikke-mål 1 Feltforsøget er beskrevet i forskningsrapportens kapitel 5. 2 Der er tale om et estimat, som er fremkommet ud fra fluorescensmåling og tidligere forsøg med metsulfuron. Der angives intet om, hvor stor usikkerhed, der er ift. disse dosis-estimater. 4 planter i forbindelsen med vurderingen af pesticider. Fremtidige ændringer i måden at udføre risikovurdering på vil gælde for alle ukrudtsmidler. Rapportens resultater kan bidrage til EFSA’s igangværende arbejde med at opdatere måden, hvorpå der laves risikovurdering for ikke-mål planter i forbindelsen med vurderingen af pesticider Rapporten er sendt til EFSA med henblik på, at resultaterne fra rapporten vil kunne bidrage til EFSA’s igangværende arbejde med at opdatere vejledningen til risikovurdering for ikke-mål planter i forbindelsen med vurderingen af pesticider. Pesticideffekterne på ikke mål-planter undersøges i dag normalt på baggrund af standard laboratorieforsøg i form af potteforsøg af en varighed på to til tre uger, hvor påvirkningen undersøges for en række afgrødearter, der vokser enkeltvis eller sammen med få individer sammen. Der undersøges i standardforsøgene for spireevne, vækst og biomasse. Rapporten indikerer, at lave doser af herbicider kan have negative effekter på ikke-mål planter og peger på, at de nuværende standardtests ikke altid er gode nok til at fange effekter på fx blomstring. Nogle af de effekter, som projektet undersøgte, er ikke en del af de nuværende datakrav. I godkendelse af pesticider i dag indgår fx ikke specifikke undersøgelser af, om der er effekter på blomstring, det undersøges, om der er en effekt på spireevne, vækst og biomasse. Der er dog behov for mere viden om betydningen af pesticidinduceret konkurrence og forsinket blomstring generelt på de økosystemer, som planterne er en del af, før end-pointet (blomstring) kan supplere de nuværende datakrav. For undersøgelser af langtidseffekter på individniveau og for konkurrenceforsøget har forskerne i projektet udviklet testprotokoller, da sådanne ikke findes i de officielle guidelines. Reproducerbarheden af de udviklede protokoller mellem laboratorier blev undersøgt ved, at forskerne gennemførte alle væksthusforsøg både i Canada og Danmark. Men resultaterne var ikke konsistente, og metoderne kan derfor ikke umiddelbart anvendes.