Kommuner ændrer så småt reglerne og opgiver gas til fordel for Roundup.

Dette indlæg er foranlediget af en nylig udsendelse i TV2-Nord. Historien handlede om, at en kommune ville anvende Roundup i stedet for gas til bekæmpelse af ukrudt på kommunens arealer, herunder befæstede arealer og dermed spare masser af penge. Yderligere omtaltes en nyudviklet metodologi, der markant reducerede forbruget ved at anvende sensorer, der gør, at der kun sprøjtes, hvor der er ukrudt.

Det mere miljøvenlige i at anvende Roundup i stedet for gas er tidligere beskrevet i Maskinbladet

DN kritiserer ved Walther Brüsch, tidligere GEUS.

I udsendelsen var DN på banen og kritiserede (som sædvanligt og uanset hvad) brugen af Roundup, idet det blev hævdet at:

• Befæstede arealer udgjorde arealer, hvor der ikke eller kun i ringe grad var biologisk aktivitet, fordi muldjorden var gravet væk (og det var her, der var biologisk aktivitet), hvorfor der ikke skete normal nedbrydning
• Roundup/glyphosat ville løbe af arealet ud til kanten af det befæstede areal, hvor der ville “piske” lige ned i grundvandet.

Gamle GEUS synspunkter og Miljøstyrelsens følgagtighed.

Disse synspunkter (og nogle andre – se nedenfor) er tidligere blevet fremført af GEUS over for Miljøstyrelsen uden konkret dokumentation for rigtigheden – kun baseret på skrivebordsovervejelser. Miljøstyrelsen blev præsenteret for  disse synspunkter og på trods af, at der ikke forelå nogen som helst videnskabelig dokumentation for dem, så ændrede Miljøstyrelsen praksis.

Miljøstyrelsens ændrede praksis.

Miljøstyrelsen ændrede praksis og krævede, at firmaer, der ville anvende deres produkter på befæstede arealer, skulle levere dokumentation for, at der ikke skete udvaskning på befæstede arealer. Det skulle ud over de ovenstående punkter også dokumenteres, at der ikke skete en transport ned gennem befæstningen, der oftest bestod af grusmaterialer, idet GEUS hævdede, at der var risiko herfor.

Den eneste måde, man kunne belyse dette på, var ved hjælp af såkaldte kolonne-forsøg, der bare var 30 cm glasrør, der var pakket med relevant materiale. Oven på blev pesticidet påført og der blev dryppet vand svarende til 200 mm vand på over 2 døgn. Uden at komme ind på, hvorledes disse forsøg blev anvendt, så var det umiddelbart klart, at alle grusmaterialer ville betyde, at alt eller det meste pesticid ville løbe igennem.

At man ikke fra Miljøstyrelsens side havde nogen ide om,  hvad der derefter skulle følge efter dette, hvis der var for meget udvaskning i søjlerne, vidner om dårlig gennemtænkt metodik og dårlig forvaltning ( og GEUS kunne ikke hjælpe med gode ideer).

Firmaernes reaktion.

Det naturlige reaktion på denne tåbelige administrative tilstand var selvfølgelig, at ingen firmaer ansøgte om brug på befæstede arealer. Det medførte, at der i flere år ikke kom midler på markedet til denne anvendelse.

Fornyede godkendelser af midler til befæstede arealer.

Da det blev tid til at forny godkendelserne for visse midler, der anvendtes på befæstede arealer, og der samtidig var ansøgt om midler, hvor det var åbenlyst, at de ikke udgjorde en risiko for udvaskning hverken på almindelig jord eller på befæstede arealer, måtte Miljøstyrelsen seriøst overveje, hvad der skulle gøres.

Dataindsamling – fra GEUS!

Undertegnede begyndte derfor at samle information om emnet og det viste sig, at der faktisk forelå data, der kunne belyse denne anvendelse. Det viste sig, at det var data, der var lavet af GEUS selv! Disse data blev skrevet sammen i et notat-om-ændring-af-praksis-for-befaestede-arealer

Bekæmpelsesmiddelrådet og befæstede arealer

Dette notat blev forelagt Bekæmpelsesmiddelrådet med henblik på ændre den praksis, der var indført pga GEUS. På mødet blev følgende forhold slået fast:

• Befæstede arealer er konstrueret så der ikke perkolerer vand igennem (dette var en af GEUS’s påstande, fordi der ikke var noget, der kunne binde stofferne). Hvis der perkolerede vand ville befæstningen miste sin bæreevne. Meningen er, at der sker afledning af vand til kloak eller tilliggende arealer.
• Det blev vist, at der var bedre nedbrydning i almindelig bakkegrus end der var i almindelig sandet landbrugsjord. Der var altså modsat GEUS’s synspunkt udmærket nedbrydning i materialer, der bruges til befæstning.
• Selv når der i et storblok-forsøg var gravet 20 cm jord væk og glyphosat tilførtes som kolloidbundet stof dvs. maksimal mulighed for nedvaskning, så kunne man ikke påvise andet end helt negligible mængder glyphosat i bunden af forsøgssøjlerne (ca. 3m).
• Heller ikke i andre forsøg, hvor der var bortgravet 90 cm jord, kunne man ikke se transport af glyphosat ned gennem jorden.

Efter at GEUS blev belært om, at transport ikke foregik igennem befæstede arealer, skiftede man forklaring og  GEUS mente nu, at glyphosaten blev vasket ned langs kanten af befæstningen og videre ned gennem sprækker til grundvandet. Det var også det, der blev fremført i TV-udsendelsen – dog stadig uden dokumentation. Men dokumentationen i ovennævnte notat viser jo netop, at der ikke transporteres glyphosat ned gennem jorden – selv når man starter uden de øverste 20 eller 90 cm jord. Der er ikke forbindelse i jordens sprækkesystem for stoffer, der er bundet til partikler. I øvrigt er det mest sandsynligt at vandet og glyphosaten opsuges i jorden.

Bekæmpelsesmiddelrådet behandlede emnet ved to møder – referaterne vedlægges her

referat 1

referat 2

Læg i øvrigt mærke til, at GEUS ikke havde en eneste faglig kommentar til notatet men udelukkende blot fremførte, at man ikke mente, at der var “tilstrækkeligt fagligt grundlag” til at ændre praksis – en praksis, der var indført UDEN fagligt grundlag!. Et klart vidnesbyrd om, at GEUS ikke var faglig men politisk.

Miljøstyrelsen ændrede praksis

Efter møder i Bekæmpelsesmiddelrådet ændrede Miljøstyrelsen fornuftigvis sin praksis og godkendte midler til befæstede arealer. Den ændrede praksis kan ses her ny praksis

Man kan jo for sjov notere sig, hvor floromvundet myndigheder formulerer sig om noget, der dybest set var een stor vildledning og fejltagelse!

Konklusion:

Konklusionen er, at gamle vildledende og fejlagtige GEUS-ideer (det vides ikke om GEUS fortsat har denne opfattelse – måske de forlod GEUS med Walther Brüsch) trives i DN regi (hvor samme Walther Brüsch nu er ansat) – men det bliver de ikke rigtige af.

Der er ikke risiko for at forurene grundvand med glyphosat (eller andre stoffer) fra befæstede arealer.

I øvrigt er hele det konceptuelle framework for at risikovurdere anvendelsen på befæstede arealer så vidt vides slet ikke udviklet. Det er jo ikke nok at vurdere, hvad der sker under 1 kvadratmeter – det skal jo puttes ind i et landskabs-perspektiv og et grundvandsforekomst-perspektiv.