GEUS har med løgn og vildledning forsøgt at bortforklare, hvorfor ikke alle målinger tages med i gennemsnitsberegninger
GEUS har en gang forsøgt at bortforklare, hvorfor ikke alle målinger indgår i beregning af gennemsnit og median (pressemeddelelsen http://www.straight-talk.dk/ ). Nu forsøger man med en ny forklaring i svar på spørgsmål 271 til Miljøudvalget http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/spm/271/svar/1229483/1499770.pdf
Lad os være videnskabelige til en afveksling for styrelserne og GEUS. Meningen med at tage prøver er, at man vil vide noget om grundvandet – det er for det meste hele filosofien i anvendelse af statistik (prøver bruges til at sige noget om (prøvetagnings)universet). Det er således også noget, der fremgår af eks. bestilling af 27. januar 2011 fra Miljøstyrelsen til GEUS, hvor der skrives:
“Bestilling af oversigt over den tidsmæssige udvikling i fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i dansk grundvand i grundvandsovervågningen fra 1990 til 2009″ (min understregning og fedmarkering)
Det fremgår også af teksten i moniteringsrapporten selv, hvor der skrives:
”Tidsserier for udvalgte pesticider i grundvandet udviser generelt faldende koncentrationer for forbudte og regulerede stoffer, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.”
Så både ud fra videnskabelige/statistiske betragtninger og ud fra bestillingen skulle man følge udviklingen i grundvandet.
Hvorfor er det så blevet til, at man afbilder median/gennemsnit i prøver med fund i stedet for at anvende prøverne som de rettelig skulle?
Det er med overvældende sandsynlighed inkompetence.
Det er et velkendt fænomen inden for monitering, at man er uvidende om hvilke metoder, der skal anvendes statistisk til at beskrive og analysere moniteringsdata. ”Problemet” opstår, fordi moniteringsdata indeholder mange observationer, hvor koncentrationen ligger under rapporteringsgrænsen (detektionsgrænsen, kvantifikationsgrænsen m.m.). Det kan på grund af statistisk inkompetence være svært at se, hvad man stiller op med ”mindre end” – det er ikke normalt inde i basal statistikundervisning. På grund af denne inkompetence har man grebet til én af 2 ”løsninger”.
- Man har enten smidt alle målinger væk, hvis målingen var < (mindre end), hvilket er det værste valg eller
- man har erstattet målingerne med ½xrapporteringsgrænsen (eller en anden fraktion) hvilket er det næstværste
På denne måde opnår man et datamateriale, der består af rigtige tal MEN begge metoder er uvidenskabelige og giver fejlagtige resultater. Der er skrevet mange artikler i de videnskablige statistiske journaler og der er skrevet monografier om dette emne, eks.
Dennis Helsel, Statistics for Censored Environmental Data Using Minitab and R, 2012
http://eu.wiley.com/WileyCDA/WileyTitle/productCd-EHEP002278.html
Hvis GEUS og styrelserne var inde i denne litteratur, ville man ikke have begået de fejl, der nu er begået og som man desperat forsøger at lyve og bortforklare sig ud af.
Det er af alle grunde klart, at skulle man følge udviklingen i grundvandet. Men på grund af inkompetence endte man med at gøre noget helt andet og stærkt vildledende. Man endte med at følge udviklingen i de boringer, hvor der var fund, hvilket man (i tilknytning til figurtekst og i brødteksten) godt nok har fortalt i rapporten, men det er der nok ikke mange, der forstår betydningen af. Og vildledningen bliver næsten fuldkommen, når man ser på, hvad der skrives i teksten i eks. i summary (side 7 i sidste grundvandsmoniteringsrapport):
”Tidsserier for udvalgte pesticider i grundvandet udviser generelt faldende koncentrationer for forbudte og regulerede stoffer, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.”(min understregning og fedmarkering)
De beregnede median/middelværdier kan (hvis man vælger at være helt uvidenskabelig og ikke-statistisk) i bedste fald betragtes som et indeks(noget som styrelserne også har antydet over for GEUS – uden effekt) – men der er desværre ingen som helst dokumentation for, at et sådant indeks som princip siger noget som helst om udviklingen i grundvandet (slet ikke når prøvetagningen i øvrigt betragtes jf. senere). Dermed bliver det afbilding af median/middelværdi i nogle tilfældige boringer (rundt om i landet) – noget som ikke har den ringeste interesse.
GEUS og styrelserne forsøger nu i svar på spm. 271 (se nedenfor) at bortforklare sig med at ” …, ville figurerne ifølge GEUS blot vise vandrette streger langs x-aksen, idet der er et stort antal ikke-fund sammenlignet med fund.”
Helt overordnet må man sige til GEUS: tag nu og læs på lektien og brug de anbefalinger, der findes – eks i ovennævnte litteratur. Så vil det blive klart – også for GEUS – at begrundelsen i svaret er uden hold i virkeligheden. Der findes metoder.
Det er for det første urigtigt, at man ville få vandrette streger langs x-aksen. Man kunne på Y-aksen lægge vandrette streger ind på grænseværdien og på rapporteringsgrænsen. Hvis man så afbildede de årlige værdier med boxplots (se powerpoint nedenfor og kun nævnt som illustration – datamaterialet indeholder så mange nondetects (ca. 95% af alle målinger), at man kun muligvis kunne gøre dette) ville man få figurer som i powerpoint i linket (ud over to boxplots, hvoraf den højre er den, der ligner virkeligheden, er der også andre nyttige figurer)
Claus Hansen – Miljøministeriet fusker og manipulerer
(side 45 i ovennævnte bog).
Det vil sige figurer, der viser, at box’en forsvinder fuldstændig under rapporteringsgrænsen med kun ca. 5% max af observationerne over. Ydermere vil kun nogle brøkdele af en procent være over grænseværdien for pesticider. Man kan jo så diskutere, om det overhovedet er værd at tale om udvikling, når der er så få værdier, der ligger drysset hen over årene? Men afbildingen vil vise det sande billede – i relation til koncentrationen på y-aksen (hvor man på den nuværende måde misinformerer, idet man skal skrive, at det er koncentrationen i prøverne og ikke estimater på grundvandet).
Og man ville ikke få afbildinger langs x-aksen men langs linierne for grænseværdi og rapporteringsværdi!
Hvis man vil rapportere og analysere udviklingen på ordentlig og videnskabelig/statistisk vis, så anviser ovennævnte bog en mere anvendelig metode, idet man kan opstille en model, hvor man beskriver og analyserer vha logistisk regression. Her anvendes en responsvariabel ”a probability , the probability of the concentration being greater than or equal to (GTE) the reporting limit”. På denne made kan trends belyses på en statistisk sund måde. Måske ville det være endnu mere korrekt at anvende grænseværdien (idet fund ingen interesse har af forskellige grunde), således at man modellerede sandsynligheden for at overstige grænseværdien.
Når så alt dette er sagt, skal man ikke glemme, at hele prøvetagningsstrategien er forfejlet. Moniteringsrapporten siger det selv (uden dog at gøre et stort nummer ud af det) på side 110 i sidste rapport:
”Udviklingen i fundandelene er påvirket af, at der indgår stadigt flere terrænnære indtag, og dermed mere sårbart vand frem til 2009-2012. Dette betyder også, som før nævnt, at tidsserierne i figur 38, 39 og 40 ikke kan give et repræsentativt og dækkende billede af grundvandets tilstand, dels fordi det ikke er de samme indtag, der er prøvetaget, dels fordi antallet af analyser med fund er lavt.”
Det betyder, at den tidslige udvikling er ”confounded” med ændringer i prøvetagningen (som vil tvinge resultaterne opad) og man kan derfor ikke sige noget om tidslig udvikling. Her mangler man fuldstændig at tage konsekvensen og f.eks. kun rapportere for faste målepunkter gennem hele perioden (noget som styrelserne faktisk har sagt til GEUS uden resultat). Dette skal naturnødvendigt rettes fremover – ellers kan man lave nok så fine statistiske analyser – de vil altid være misvisende, hvis prøvetagningen ikke er i orden!
Neden for vil jeg indsætte kommentarer (kapitaler) til svaret på spm. 271 de steder, hvor man lyver, vildleder og snakker udenom:
Spørgsmål nr. 271 (alm. del) Vil ministeren uddybe, hvad ministeren mente med at man udelod visse prøver i præsentationen af de årlige rapporter for at vise udviklingstendenser”, jf. besvarelsen af samrådsspørgsmål D den 27. november 2014?
Svar Jeg lægger til grund, at det er min besvarelse af samrådsspørgsmål C og E den 27. november 2014, der henvises til.
Jeg har bedt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at uddybe, hvornår der er udeladt prøver i præsentationen af udviklingstendenser i de årlige overvågningsrapporter MINISTEREN SKULLE HELLERE BEDE GEUS OM AT MEDTAGE ALLE ANALYSER OG ANVENDE DEN RIGTIGE VIDENSKABELIGE STATISTISKE METODE: ”I GEUS’ årlige afrapportering af grundvandsovervågningen er der siden 2011 vist udviklingstendenser IKKE I GRUNDVANDET for 6 udvalgte pesticidstoffer med henblik på at vise, om der er en effekt af de tiltag, der er gennemført i forbindelse med godkendelser af pesticider. Deethyldeisopropyl atrazin (DEIA) er blandt andet et nedbrydningsprodukt af atrazin, der blev forbudt i 1994, og 2,6-dichlorbenzamid (BAM) er et nedbrydningsprodukt af dichlobenil, som har været forbudt at anvende siden 1996. For bentazon og dichloprop er der pålagt væsentlige restriktioner i 1995- 1997 af hensyn til grundvandet. Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA er vist som eksempel på godkendte stoffer uden risiko for grundvandet.
I figur 38, 39 og 40 i ”Grundvandsovervågning 2013” er der ved beregning af gennemsnits- og mediankoncentrationer for de seks udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter kun medtaget fund – det vil sige værdier over detektionsgrænsen BEHANDLET OVENFOR. Udviklingstendenserne er ikke et billede af den samlede belastning af grundvandet NEJ MEN DET ER DE VÆRSTE OG MAN KAN IKKE FINDE NOGEN, DER VIL TEGNE ET VÆRRE BILLEDE, men udelukkende eksempler på at der, selvom stofferne stadig i visse tilfælde findes over kvalitetskravet, ses en udvikling i koncentrationerne af de viste stoffer over årene MEN DE VISER IKKE TIL FULDE, HVOR LIDT DER FINDES OVER GRÆNSEVÆRDIEN OG DET ER IKKE VIST, AT FIGUREN HAR NOGET MED UDVIKLINGEN I GRUNDVANDET AT GØRE. Alle resultaterne fra de seks udvalgte pesticider fremgår af overvågningsrapportens tabel 27, der viser en opgørelse af antal analyser under detektionsgrænsen, antal analyser fra detektionsgrænsen til 0,1 µg/l og med koncentrationer over (>=) 0,1 µg/l. Alle data er således præsenteret i rapporten. Hvis analyser uden fund (under detektionsgrænsen) var medtaget, ville figurerne ifølge GEUS blot vise vandrette streger langs x-aksen, idet der er et stort antal ikke-fund sammenlignet med fund DET ER OVENFOR VIST AT VÆRE LØGN. Det vil således ikke grafisk være muligt at illustrere udviklingstendenser for koncentrationen i de boringer, hvor stofferne findes (den påvirkede del af grundvandet) MAN SKAL SLET IKKE VISE NOGET FOR DE BORINGER, HVOR STOFFERNE FINDES (DEN PÅVIRKEDE DEL AF GRUNDVANDET. DETTE ER DEN SAMME LØGNAGTIGE FORMULERING, SOM GEUS BRUGTE I PRESSEMEDDELELSEN OG SOM NATURSTYRELSEN HAR INDRØMMET IKKE FINDES I NOGEN DIREKTIVER – EMNET ER BEHANDLET HER http://www.straight-talk.dk/ . I rapporten er også nævnt en række forbehold i forbindelse med figurerne. GEUS er blevet bedt om at tydeliggøre metodeafsnittet i fremtidige afrapporteringer af grundvandsovervågningen.” AF OVENSTÅENDE ER DET KLART BEVIST, AT DET IKKE ER ET SPØRGSMÅL OM AT FORKLARE, HVORFOR MAN HAR BEGÅET FEJL OG FORSØG PÅ AT RETFÆRDIGGØRE DETTE MED BORTFORKLARINGER – DET ER ET SPØRGSMÅL OM AT GØRE DET, DER ER VIDENSKABELIGT OG STATISTISK KORREKT, DVS. DET RIGTIGE.
Jeg henholder mig til svaret fra Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen og kan i øvrigt henvise til besvarelse af spørgsmål nr. 248 (alm. del).