Forståelsen af grundvand og grundvandsbeskyttelse

Det er paradoksalt og meget tilfredsstillende, at der nu har været en international vurdering af Danmarks godkendelsessystem i forhold til grundvandet OG at denne vurdering kommer til det samme resultat, som jeg har forsøgt at komme igennem med i mange år i Miljøstyrelsen.

For at illustrere dette vil jeg gøre noget kildemateriale tilgængeligt her på hjemmesiden.

Det drejer sig om en mailkorrespondance og notat fra 2011, hvor jeg kort fortalt får til opgave at skrive et diskussionsoplæg af min chef Lea Frimann Hansen. Det tragiske var, at hun syltede det og det kom aldrig til diskussion blandt kontorets sagsbehandlere.

Strukturen er, at I får mailkorrespondance (i kursiv) og notat og derefter endnu en mail (i kursiv), der som I kan se, havde til formål at uddybe emnet, da ledelsen øjensynlig ikke forstod notatet.

Først mailen af 22. september 2011, hvor notatet var vedlagt (link nedenfor):

Kære Alle
Efter intense overvejelser både herinde og på hundeturene har jeg fået skrevet noget ned – nogenlunde struktureret og i hvert fald så struktureret, at det kan læses (selv om der er afsnit, der nærmest er noter eller huske-ting). Og så struktureret, at der er en del konklusioner. Så jeg sender det til jer for at vi kan starte processen på fælles plan. Jeg bilder mig ind, at det hele er faktuelt og at det derfor nu kun er faglig substans og hvad deraf følger, vi skal drøfte – ikke hvad politisk gennemførligt osv.
Kadancen i det videre forløb må Vibeke være ansvarlig for – jeg synes naturligvis, at det haster meget, for hver eneste dag og debat gør det vanskeligere at være saglige. Og jeg ved ikke om der foregår noget med eks. styringen af GRUMO eller VAP, hvor dette input skulle med.
Mvh Claus
PS Vibeke: hvis Henrik skal være med må du videresende.

Diskussionsoplæg grundvand pesticider

Dernæst mailen, som blev udbedt som uddybning:

Fra: Hansen, Claus Tonni
Sendt: 27. september 2011 13:06
Til: Gimsing, Anne Louise; Aagaard, Alf; Søgaard, Rasmus; Møller, Vibeke; Marcher, Steen
Cc: Frimann Hansen, Lea
Kære alle,

Efter en snak med Lea vil jeg prøve at tydeliggøre, hvad mine anbefalinger er mht. hvad vi “skal gøre når, der rapporteres om fund, fund med overskridelser af grænseværdien, stigning som funktion af tid i fundhyppighed af enten det ene eller det andet.

Da jeg er usikker på, præcis hvad “spørgsmålet” er, vil jeg forsøge at klargøre en række af de statements, der er i det omsendte dokument. Så kan det være, at svaret ligger der, når spørgsmålet er helt klart. Jeg har trukket kernepunkter frem med fed.
Det kan godt være, at vi på en eller anden måde skal forholde os til fund under grænseværdien (og det må vi aftale nærmere) men der kun en type fund, der på baggrund af vores regler er interessante: fund over grænseværdien. Denne distinktion er det min opfattelse, at Miljøstyrelsen klart skal melde ud. Det hænger sammen med, at det er naturnødvendigt, at der vil ske nedvaskning af pesticider og metabolitter i et eller andet omfang – det følger af den måde pesticiderne vurderes på. Dette skal alle være klar over, og det følger deraf, at der er ikke noget, der hedder, at der må ikke gøres fund eller der hedder, “jeg forventer at grundvandet er rent” eller lignende.
Vores regler sigter mod at sikre grundvandet mod uacceptabel nedvaskning – og kun indirekte er vi dermed med til at sikre at drikkevandet ikke overstiger grænseværdien. Der er ikke i reglerne nogen beslutningsprocedurer, der retter sig mod drikkevand. Det følger entydigt, at hvis vores regulering sikrer, at der ikke sker en uacceptabel nedvaskning, så vil drikkevand altid overholde grænseværdien.
Såfremt der er fund over grænseværdien i drikkevand skal vi bruge dette til at checke om der er indicier for at der sker en uacceptabel nedvaskning til grundvandet. I den forbindelse skal alle mulige forhold inddrages: VAP resultater, mulighed for nedvaskning i tilknytning til boringen etc. En sådan holistisk analyse – som egentlig var det, som NIRAS burde have bidraget med – skal afgøre om det er sandsynligt, at det er den landbrugsmæssige anvendelse, der er årsag til fundet i drikkevandet. Vi skal vel så i samarbejde med Naturstyrelsen vurdere nærmere, jf. nedenfor.
Med den fokus og med de krav der rettes mod Miljøstyrelsen og godkendelses ordningen som følge af moniteringen i GRUMO, så skal vi gøre klart for omverdenen, at reglerne i direktiverne har en definition af grundvand, der er anderledes end den, der findes i de danske regler og at der er sket en fejl i de danske regler. Som skrevet er grundvand defineret som “primært grundvand” i direktiverne. De danske regler opererer med alle mulige højere ordens grundvand og som eks. GRUMO-tegningen i dokumentet viser, som moniteres der også i grundvand, som ikke er omfattet af direktivets definition. Dette er ikke en triviel forskel, for det fortegner billedet af grundvandets tilstand og denne bias bliver som nævnt værre i og med at prøvetagningsstrategien går mod at tage yngre grundvand, der alt andet lige også med større sandsynlighed derfor bliver ikke primært grundvand. Jeg tænker (håber) at det er med velberådet hu, at definitionen er sådan i direktivet, for man vil løbe ind i alle mulige problemer med at sætte den “øvre grænse” for hvad der så er grundvand.
Så en af de ting man skal klarlægge ved afrapportering af fund over grænseværdien i GRUMO er, om overskridelsen er sket i det primære grundvand eller i ikke primært grundvand. Det samme skal ske, hvis der gøres fund i drikkevand. Såfremt der er tale om ikke primært grundvand, kan jeg ikke se det anderledes end, at der ikke er lovmæssig baggrund for at foretage indgreb. Hvordan man håndterer dette problem i drikkevandssammenhæng, kan vi godt samarbejde med Naturstyrelsen om, men det er Naturstyrelsens ressort (måske skal man fortynde sig ud af problemet eller andet).
Som antydet vil der næppe ske en omkalfatring af GRUMO – desværre. Hvis man så spørger, hvad kan man få ud af det eksisterende system eventuelt med nogle mindre omkostningstunge ændringer.
Det er stadig udgangspunktet, at det faktisk er grundvandsforekomsten, der er vores relevante enhed. Det vil derfor være ønskeligt, at moniteringen blev afrapporteret på denne basis. Det må også kunne gøres inden for de eksisterende rammer. Da man ikke vil bekoste flere prøvetagningspunkter i grundvandsforekomsterne for dervet at kunne karakterisere dem er der kun en måde at få et billede af grundvandsforekomsten og det er prøvetagning i tid. Og igen vil det næppe være muligt at øge prøvetagningsfrekvensen væserntligt – så fremover får vi nok kun en prøve en gang om året. Som vist i dokumentet vil en grundvandsforekomst være højst variabel i tid og rum, så en prøve om året giver et meget groft billede af tilstanden (men billedet kunne forbedres, såfremt man efter fund over grænseværdien iværksatte en mere til forholdene afpasset intensiv prøvetagning).
Hvis man kigger på grundvandsforekomsten som enhed, så vil man – hvis man følger denne gennem en årrække, eks. 20 år – for et bestemt stof se, at der er lange perioder og få (1, 2 eller?) fund/fund over grænseværdien i prøverne fra denne forekomst. Det gør det naturligvis svært at karakterisere denne – man skal have lange tidsserier, for at sige at der er prøvetaget repræsentativt i tid (måske kan gennemsnitsfund-over-grænseværdien-procenten for eet stof sige noget om sandsynligheden for at en enkeltprøve taget et tilfældigt år overstiger grænseværdien: den er jo lav, måske x%, hvilket omsat til en enkelt grundvandsforekomst betyder at det kun er en prøve ud af 100/x, der overstiger grænseværdien eller sagt på en anden måde: man skal monitere en enkelt grundvandsforekomst i x år for at ramme den prøve, der overstiger grænseværdien). Men selvfølgelig – for hvert år der går uden fund over grænseværdien jo bedre har grundvandet det. Og hvis man finder noget hyppigt i en grundvandsforekomst ved man jo, at her skal der checkes nærmere for utætte boringer, punktkilder etc.
Så i lyset af disse vanskeligheder må man – hvis man skal basere sig på det eksisterende system – operere med “grundvandet under Danmark”. Man skal yderligere basere sig på koncentrationsmål. Man skal derfor hvert år beregne koncentrationen for de enkelte stoffer i alle prøver, der er udtaget i et år. Da dette datasæt vides at være “skævt til venstre” med mange analyser under detektionsgrænsen (og derfor left truncated) forekommer det rigtigst at beregne medianværdien, dvs. den koncetration, hvor halvdelen af prøverne har en mindre koncentration. Det vil sige, at at medianværdien beregnes på baggrund af alle de analyser, der foreligger incl. analyser, hvor koncentrationen er mindre end detektionsgrænsen. Man kan selvfølgelig beregne andre fraktiler, såfremt det ønskes. Men det er Miljøstyrelsen, der skal vælge. Man kan så følge udviklingen i denne medianværdi som funktion af årene, for at vurdere udviklingstendenser for enkeltstoffer. Der skal ikke summeres over stoffer. Som foreslået af VM kan man grafisk benytte Box-plots og trække linien gennem medianen.

Uanset valget vil man formentlig få ganske ens billeder for den tidslige udvikling, men det er psykologisk vigtigt, at man vælger det “rigtigste” mål – 99-percentilen kunne nok vise udvikling i tid men ville bibringe et forkert billede af koncentrationsniveauet i grundvandet.

Det hele leder til en tentativ konklusion, nemlig at der foregår ikke en uacceptabel nedvaskning til grundvandet – og det støttes jo i øvrigt af VAP.
Og så må “de derude” godt forstå, at af de ovennævnte grunde kan GRUMO ikke bruges til at vurdere om godkendelsesordningen virker – det kan VAP bedre anvendes til.
Efter bedste evne
Claus

Der er så kommet en international evaluering, der kan læses på vedlagte link og man kan for sig selv se, at der er tale om stort set den samme (skønt mildere udtrykt) kritik, som jeg har fremført i mit notat.

Det var, også ud fra almindelige anstændighedsprincipper over for den opgave jeg fik af chefen, en skandale, at man ikke fik diskuteret mit notat og måske der er nogen, der beklager, at det ikke skete dengang for så havde man stået sig langt bedre i eksperternes vurdering.

http://mst.dk/media/131551/grundvandsevaluering-rapport.pdf