Kære Claus,

Tak for alt det fremsendte og din ildhu.
Jeg har netop her til morgen talt med Dan og givet dig opbakning og spillet et andet konkret eksempel på den syge forvaltningskultur på banen.
Vi ser frem til, at vi sammen kan få normaliseret MiM med styrelser m.v. En kæmpeopgave, men yderst påtrængende.

Venlig hilsen

Flemming Nør-Pedersen
Direktør
Direktion
Landbrug & Fødevarer

T +45 3339 4215 | M +45 2724 5715 | E fnp@lf.dk

Landbrug & Fødevarer FmbA
Axelborg, Axeltorv 3 · DK-1609 København V
www.lf.dk

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Fra: Claus Hansen [mailto:claustonnihansen@gmail.com]
Sendt: 11. november 2014 12:20
Til: bjerring@tune.dk; Søren Korsholm; Flemming Nør-Pedersen
Emne: VS: Svar på din henvendelse om aktindsigt: GRUMO

Kære alle
Som fortsættelse og uddybning af mødet i går fremsender jeg hermed en korrespondance fra marts i år.
Prøv at læse den grundigt – jeg synes den er meget oplysende.
Kommentator i klippet fra dokumentet er Lise Wesenberg Jensen, der var jurist på området og som jeg tror blev ”trukket lidt rundt i manegen” pga Martin Skrivers forvrøvlede pseudovidenskabelige argumentation og mangel på logik.
Jeg behøver vel ikke sige, at jeg ikke fik noget respons! Hvilket vel er bemærkelsesværdigt, når man tænker på, hvor direkte jeg angriber dem. Men det skyldes vel, at de ikke regner med, at jeg kan komme videre med kritikken – dengang.
Mvh Claus

Fra: Claus Hansen [mailto:claustonnihansen@gmail.com]
Sendt: 6. marts 2014 16:14
Til: ‘Marcher, Steen’; lisew@nst.dk
Emne: SV: Svar på din henvendelse om aktindsigt: GRUMO

Hej,

På baggrund af det svar jeg har fået af Miljøstyrelsen på min aktindsigtsbegæring, finder jeg det relevant at sætte en cc på til Naturstyrelsen, Lise Wesenberg Jensen. Dette sparer mig også for en selvstændig henvendelse til Naturstyrelsen.

Af mange grunde giver den aktuelle monitering af grundvandet for pesticider et fordrejet og fejlagtigt billede. Derved bibringes både offentlighed og politikere et forværret billede af grundvandets tilstand. En af de væsentlige årsager er, at grundvand, der ikke er grundvand i lovmæssig forstand, indgår i moniteringen.
Dette forsøgte jeg at rette op på, mens jeg var i Miljøstyrelsen. Jeg kan af svaret se, at der fortsat er grund til at forsøge at rette op.
I efteråret 2012 ”kulminerede” mine forsøg på at rette op på forståelsen og forvaltningen med et møde i Naturstyrelsen. Mødets tema var definitionen på grundvand i legal kontekst dvs. definitionen af grundvand i hhv. grundvandsdirektiv og Vandrammedirektiv (hvor teksten i øvrigt er den samme i definitionen: Groundwater means all water, which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil ) og herunder den fejlagtige oversættelse til dansk lovgivning (“Grundvand”: alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden). Der er tre fejl i den danske oversættelse – en indikation på dårligt jurist-linquistisk arbejde og dårligt sagsbehandlingsarbejde i den faglige myndighed, der havde arbejdet oprindeligt (mm man havde ond hensigt!)

Centralt i forhold til den nuværende diskussion er, hvad er ”the saturation zone”. På ovennævnte måde fremførte Naturstyrelsens faglige repræsentant (Martin Skriver) en ukorrekt forståelse af ”the saturation zone”, idet han – som også nu i svarets vedlagte dokumenter – forsøgte at forsvare flertalsformen i den danske oversættelse. Dette er imidlertid direkte i strid med den ganske entydige betydning som ”the saturation zone” har i geologisk forstand. Denne geologiske forståelse fik vi desværre ikke mulighed for at diskutere til bunds, idet Lea Frimann Hansen på mødet cuttede diskussionen med henvisning til ”hvem, der var geolog” – som om dette betød noget i den konkrete sammenhæng. Det som betød noget var, hvorvidt parterne kunne dokumentere og underbygge argumenterne. Da det ikke fik lov at ske, var det meningen, at det skulle ske efterfølgende dvs. Martin Skriver skulle finde belæg for sin påstand og jeg/Miljøstyrelsen skulle finde belæg for min/dennes påstand (i øvrigt ganske barokt – idet det er geologi 1.0).

Jeg indsætter blot et link, hvor I kan slå ”groundwater, perched”, ”zone saturated” og ”zone unsaturated” op:

http://books.google.dk/books?id=9TM9dwzJlScC&pg=PA17&lpg=PA17&dq=geology+book+saturation+zone&source=bl&ots=3XQKMLuJxb&sig=2DGohr_ndqRhmeEc5y3Su5KmzTo&hl=da#v=onepage&q=geology%20book%20saturation%20zone&f=false


Jeg kan nu af svaret se, at der ikke overhovedet er sket en afklaring (midt-sidst i september et juridisk notat og start oktober mail om ny udgave, men kun med tekstafsnit – ikke noget endeligt dokument medsendt). Den medsendte korrespondance virker fuldstændig uafsluttet. Derfor virker det også underligt, at det i mailen fremføres:

Miljøstyrelsen har anvendt resultatet af diskussionen i ”Bentazon-rapporten”, som kan hentes på http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf.

Der er jo ikke noget resultat! Og så vil det være godt med en sidehenvisning til, hvor i Bentazon-rapporten ”resultatet” er blevet anvendt?

Det er især besynderligt, at der ikke skete en ordentlig faglig afklaring efter mødet, når det betænkes, at jeg fremsendte 10-15 referencer til Steen Marcher, der klart dokumenterede, at ”the saturation zone” har en fuldstændig klar og entydig geologisk betydning, nemlig det grundvand, hvor der ikke findes nogen ”zone of aeration” nedenunder, dvs. al jord er vandmættet nedad. Det er synonymt med det primære grundvand. Dette er klart forskelligt fra grundvand, som kan findes i ”zone of aeration”, som også kaldes sekundært grundvand, hængende grundvand o.l. Dette grundvand er ikke medtaget i direktivets anvendelsesområde og jf. nedenfor ville dette også give store afgrænsningsproblemer.

Der er således intet som helst belæg/ingen dokumentation for den danske oversættelses flertalsform. Det var i øvrigt det, som Martin Skriver skulle forsøge at fremskaffe som led i en almindelig videnskabelig argumentation. Jeg ser intet i det fremsendte, der dokumenterer Naturstyrelsens opfattelse.
Hvis ikke Miljøstyrelsen – mod forventning – har gemt de fremsendte referencer, kan de fremsendes igen.

Der er derimod nogle særdeles tågede og uforståelige formuleringer:

I Danmark har man i vandplanerne, som implementerer vandrammedirektivet, udpeget knap 400 grundvandsforekomster. Forekomsterne er udpeget i tre forskellige ”dybdeniveauer”. Ved afgrænsning af grundvandsforekomsterne har det været et væsentligt kriterium, hvorvidt der er kontakt mellem grundvandet og overfladevand (vandløb).

Dette har resulteret i, at man i Danmark har en gruppe dybtliggende grundvandsforekomster, som ikke har hydraulisk kontakt til vandløb, en mellemgruppe af forekomster, samt en gruppe af højtliggende grundvandsforekomster, som har direkte kontakt til vandløb. Man har flere steder i Danmark grundvandsforekomster beliggende ovenpå hinanden, f.eks. hvor højtliggende sandede grundvandsmagasiner er underlejret af dybtliggende lag af kalk, som udnyttes til regional vandindvinding. [l1]

Brugen af ental ”the saturation zone” i den engelske og andre versioner af direktivet vurderes på denne baggrund ikke at have afgørende betydning for fortolkningen af definitionen, og vurderes dermed ikke reelt at adskille sig fra den danske version, der omtaler ”mættede zoner”.[l2] Også på baggrund af den engelske og andre versioner er mindre, vandmættede jordlag, som ofte findes under f.eks. dyrkede arealer i Danmark, omfattet af definitionen af grundvand, i og med at de falder inden for definitionen:
”… all water, which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil”.

Det vurderes dermed ikke, at der er belæg for at afgrænse definitionen af grundvandet til alene at omfatte vand i de ”primære grundvandsmagasiner”.

De to første afsnit om, hvordan den danske udpegning af grundvandsforekomster f.eks. mht ”højde” er sket, er komplet irrelevant i forhold til definitionen af grundvand (der kan jo i øvrigt sagtens være defineret tre etager grundvandsforekomster inden for det primære grundvand, ”the saturation zone”). Det næste afsnit om ental og flertal og ”vurdering” er ganske enkelt volapyk uden logisk sammenhæng – og det samme gælder derfor sidste afsnit om manglende belæg for at afgrænse definitionen. Hvad er det f.eks. præcist ”..vurderes på denne baggrund…” – betyder: flere lag grundvandsforekomster har ikke noget med definitionen at gøre. Det samme for ”…vurderes dermed ikke reelt…”, der jo ikke overhovedet har noget med definitionen at gøre – det er som om man blander grundvandsforekomster sammen med primært og sekundært grundvand. Og den sidste sætning om magasiner – hvad har det med sagen at gøre? Definitionen omtaler slet ikke magasiner. Også sidste sætning er fuldstændig tåget – det er muligt, at de opfylder det meste af definitionen men de opfylder jo netop ikke, at de skal befinde sig i ”the saturation zone”. Og hvorfor i øvrigt kun engelske og andre – alle andre oversættelser med undtagelse af den danske har entalsformen – fordi det er det geologisk korrekte.
Der er jo netop ikke behov for at fortolke definitionen, som jo er helt entydig i geologisk forstand – det ville jo i øvrigt også være en ekstremt tåbeligt at indlede et direktiv med definitioner, som var åben for fortolkning. Det ville ikke være en definition. Det ser af kommentarerne også ud som om, at kommentator (naturligvis) har svært ved at se sammenhængen. Dette skal ikke lægges kommentator til last – årsagen er, at det er fagligt og logisk vrøvl. Det hele er faktisk så vrøvlet, at det er svært at kommentere!

Blot for at illustrere er her bragt en illustration fra moniteringsrapporterne. Den viser klart, hvad det er for boringer, der skal ses bort fra, når man skal følge direktiverne (sekundære magasiner).



image003.jpg

Knyttet til den fejlagtige opfattelse af definitionen er naturligvis problemet med at afgrænse ”opadtil”, det grundvand, som ikke skal moniteres eller bruges til at eks. vurdere nedvaskning. Sætningen:
Samtidig må det dog være klart, at der kan være visse forekomster af vand, der er af en så beskeden størrelse og/eller kun er til stede i en så kort periode, at forekomsten ikke kan betragtes som grundvand i vandrammedirektivets forstand.
viser jo klart, at der vil være uhyre problemer med at definere, hvad der så ikke eventuelt skal bruges til monitering eller vurdere nedvaskning til. Vand på en pløjesål vil jo også være en mættet zone, men igen vil vel regne det med til direktivets definition sensu Naturstyrelsen. I øvrigt har beskeden størrelse ikke nogen relevans for direktivets definition og tilstedeværelsen af grundvandet i direktivets forstand er oftest permanent selv om grundvandsspejlet kan synke under en udpeget forekomst og dermed tømme den – selv om man vel vil være forsigtig med ikke at udpege forekomster, der alt for ofte løber tørre. Den anført sætning er klart møntet på sekundært grundvand (hængende grundvand) og derfor ikke relevant men kun tvunget frem pga den forkerte opfattelse, som Naturstyrelsen fører frem.

Jeg skal bede Naturstyrelsen oplyse, hvor mange prøvetagninger, det udtages i primært grundvand , og hvor mange prøvetagninger, der udtages uden for primært grundvand, på årsbasis?

Det skrives et sted:
Den danske oversættelse er pga. flertalsformen ”mættede zoner”, mod entalsformen ”saturated zone” i den engelske version, mere vidtgående i sin beskyttelse.
blot som et faktum ”en passant”. Dette finder jeg ganske uhyrligt – der er jo tale om, at man udvider ”scopet” for direktiverne, hvilket næppe kan være legalt. Der er tale om en klar fejloversættelse og frem for at korrigere den, så den danske version kommer i overensstemmelse med originalteksten, så fortsætter man med en stærkt udvidet tekst, der ud over det rent videnskabelige i sagen også giver ulige vilkår, idet det grundvand, som man uretmæssigt inddrager, alt andet lige vil være mere sårbart over for eks. både næringssalte og pesticider. Derved påtvinger man langt strengere vilkår for danske landmænd og måske også kommuner etc. Og man fordrejer billedet af grundvandets tilstand, hvilket nok er det, som sker i øjeblikket i GRUMO, hvor man tenderer til at måle i stedse højere liggende grundvand ( dvs. grundvand, der ikke er grundvand ift definitionen i direktiverne).

Men det er måske en god ting alligevel, at der ikke er sket en endelig afklaring mellem Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. Så kan det nås at komme til den rigtige beslutning og revidere den fordrejede opfattelse, der hidtil er blevet bibragt offentlighed og politikere.

I den forbindelse vil jeg bede Naturstyrelsen fremsende den dokumentation, som styrelsen anser støtter dens opfattelse, således at den ikke kun beror på tågede og usammenhængende argumentation, der begår allehånde logiske fejl. Det vil sige en klar, entydig og videnskabelig dokumentation for, at begrebet ”the saturation zone” kan fortolkes til at inkludere i princippet alle mættede zoner i jorden, for det er jo det, som den danske oversættelse siger. Og samtidig forklare hvorfor alle de referencer (som Miljøstyrelsen vel kan fremsende til jer), jeg har fremsendt, er forkerte?

Jeg vil på baggrund af denne mail også bede Miljøstyrelsen tilkendegive, om dens opfattelse fortsat (som den var til mødet i 2012) er, at direktiverne definerer grundvand som kun primært grundvand dvs. vand i ”the saturation zone”?

Jeg ser frem til at modtage skriftlige udsagn/svar, der belyser styrelsernes positioner. Det er kun rimeligt, at jeg kan præsentere disse for læserne. Jeg går i den forbindelse ud fra, at styrelser har en forpligtelse til at give substantielle svar på stillede spørgsmål.

Som sagt, det var så uklart, at det er svært at kommentere, så derfor står jeg gerne til rådighed for uddybning.

Mvh Claus Hansen








Fra: Marcher, Steen [mailto:marcher@mst.dk]
Sendt: 28. februar 2014 18:50
Til: claustonnihansen@gmail.com
Cc: VM@MST.DK; Frimann Hansen, Lea
Emne: Svar på din henvendelse om aktindsigt: GRUMO

Hej Claus

Som svar på din anmodning om aktindsigt den 18. februar 2014 fremsendes hermed korrespondance mellem Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om definition af grundvand.

Miljøstyrelsen har anvendt resultatet af diskussionen i ”Bentazon-rapporten”, som kan hentes på http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf.


Med venlig hilsen

Steen Marcher
AC-Tekniker
Pesticider og Genteknologi
Dir. tlf.: (+45) 72 54 45 63
marcher@mst.dk


image007.jpg
Strandgade 29
DK-1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk


Fra: Claus Hansen [mailto:claustonnihansen@gmail.com]
Sendt: 18. februar 2014 15:38
Til: Clausen, Claus-Peter
Emne: SV: GRUMO

Hej Claus-Peter
Undskyld navneforvirringen. Men perioden 2012-2013 må være relevant. Også mødereferater om emnet vil være ønskelige. Jeg er især interesseret i, hvordan Miljøstyrelsen har forholdt sig til Naturstyrelsens udlægning af grundvandsdefinitionen i direktiverne contra i Danmark.
Mvh Claus

Fra: Clausen, Claus-Peter [mailto:clcla@mst.dk]
Sendt: 18. februar 2014 11:14
Til: Claus Hansen
Cc: Marcher, Steen
Emne: SV: GRUMO

Hej Claus

Som svar på din henvendelse den 7. februar 2014 om aktindsigt i de dokumenter fra BLST, der vedrører en diskussion om definition af grundvand mellem MST og BLST, skal Miljøstyrelsen hermed bede dig præcisere hvilken tidsperiode, du ønsker indsigt i. Baggrunden er, at BLST, der blev oprettet den 1. oktober 2007, blev en del af Naturstyrelsen den 1. januar 2011.

Din henvendelse med yderligere spørgsmål til GRUMO i ovennævnte mail vil blive behandlet senere.


Med venlig hilsen

Claus-Peter Clausen
AC-fuldmægtig
Pesticider og Genteknologi
Dir tlf.: (+45) 72 54 45 98
clcla@mst.dk


image010.jpg
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk


Fra: Claus Hansen [mailto:claustonnihansen@gmail.com]
Sendt: 7. februar 2014 12:06
Til: Marcher, Steen
Emne: GRUMO

Miljøstyrelsen
Att. Steen Marcher

Jeg vender hermed tilbage i forlængelse af min tidligere mail med yderligere spørgsmål vedr. GRUMO.

Jeg beder Miljøstyrelsen svare/kommentere, idet det er Miljøstyrelsen , der anvender GRUMO resultaterne i sin politik og forvaltning i forbindelse med indgreb- enten det er anvendelsesbegrænsninger eller forbud. Jeg behøver blot henvise til bentazon-sagen. Derfor er det ikke relevant at henvise til andre myndigheder og institutioner.

Jeg ønsker at få Miljøstyrelsens svar og kommentarer til en række forskellige aspekter af GRUMO som overvågningssystem for pesticider: relation til lovgivning (direktiver), statistisk design i relation til lovgivning, statistisk design i relation til almindelige statistiske principper (univers-sample, sampling strategi etc.) og begrebet fundprocent, både som koncept og vægtning i forhold til lovgivningens anvisninger. Det skal understreges, at når Miljøstyrelsen anvender input udefra, har Miljøstyrelsen en undersøgelsespligt. Det betyder, at Miljøstyrelsen har en pligt til at undersøge alle relevante aspekter af en sag, at vurdere disse og fremlægge dem mhp at belyse sagen. Det betyder f.eks. at Miljøstyrelsen selvstændigt skal vurdere begrebet fundprocent og forholde sig til om det er et fagligt brugbart mål og om det er relevant i forbindelse med det, der skal vurderes. Dette vender jeg tilbage til nedenfor.

Jeg har i sidste mail berørt datagrundlag og statistiske analysemetoder for tendenser.

Jeg vil indlede med spørgsmålet om, hvad der betragtes som grundvand i lovgivningen. Det fremgår af Vandrammedirektivet, at grundvandet defineres som:
Groundwater” means all water which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil.
Jeg burger den engelske version, da den danske definition som bekendt er fejlbehæftet. Frem for at forlænge min mail med forklaringer, vil jeg vedlægge et dokument, som jeg sendte til sagsbehandlerne i september 2011. Dette redegør i detaljer for mine synspunkter.
Der var diskussion med BLST om definitionen, og der blev herfra leveret et fuldstændigt inkompetent bidrag. Jeg skal i den forbindelse bede om at få tilsendt alle de dokumenter fra BST, der vedrører denne sag.
Jeg går i den forbindelse ud fra, at Miljøstyrelsen er enig i, at den danske version indeholder de 3 oplistede fejl?

GRUMO udtager prøver fra grundvand, der forekommer udenfor det primære grundvand (= zone of saturation)(se principskitse i dokumentet hentet fra GRUMO-rapporten), og der skabes derfor et vrangbillede af pesticiders udvaskning til grundvandet. Jeg vil derfor bede om Miljøstyrelsens vurdering af dette. Hvis Miljøstyrelsen bygger på BLST input, vil jeg bede om Miljøstyrelsens selvstændige vurdering af dette input, jf. ovenfor om undersøgelsespligt.
Helt konkret vil jeg bede oplyst, hvor stor en procentdel af GRUMO-boringerne der prøvetager fra primært grundvand?

Vandrammedirektivet definerer i alt fald delvist i ovennævnte definition, hvad der er universet for grundvandsmoniteringen. Andetsteds i direktivet indsnævres dette, idet det fremgår, at ”enheden” for direktivets interesse er grundvandsforekomsten. Det er i grundvandsforekomsten, at pesticidkoncentrationen skal følges. Der er ikke noget i GRUMO, der antyder, hvorledes dette aspekt indgår i boringernes placering.

Herved kommer man til det næste aspekt. Hvorledes skal der samples i grundvandsforekomsten og hvad er det, der sker i virkeligheden. Ud fra almindelige statistiske overvejelser er det åbenbart, at gennemsnitskoncentrationen ( mediankoncentrationen havde været mere korrekt) skal estimeres. Dette kan, når man betragter en grundvandsforekomst (der jo er et givet volumen grundvand, hvor vandet bevæger sig gennem dette) gøres enten ved måling mange steder i voluminet eller ved gentagne målinger i den samme boring, idet grundvandet jo bevæger sig forbi (første måde er nok den bedste, da man bliver udsat for at få en ikke repræsentativ fane forbi målingen ligesom man skal vide en del om grundvandet hastighed).
Så Miljøstyrelsen bedes redegøre for, hvorledes det vurderes, at den aktuelle måde at monitere på opfylder direktivets krav. GRUMO, som det er anlagt, synes at betragte alt grundvand i DK som en stor masse.

Ud over dette aspekt af sampling strategi vil jeg bede Miljøstyrelsen redegøre for, hvordan det præcis planlægges, hvilke boringer, der skal indgå henover tid og hvad kriterierne er for, at nogle boringer bevares og nogle udgår. Da boringerne således flyttes hele tiden og endvidere udtager prøver fra – som det synes – fra stedse højere indtag, skal jeg bede Miljøstyrelsen oplyse, hvorledes dette håndteres og kommunikeres, når gennemsnitskoncentrationer og tendenser skal vurderes?

Fundprocent er det dominerende i rapportering af moniteringen. Miljøstyrelsen ved naturligvis, at fundprocent er et artefakt, der opstår, fordi analyserne har en begrænsning. Det virkeligt interessante er forkomsten af pesticider i grundvandet. Den er 100%. Efterhånden som analyserne forbedres vil fundprocenten naturnødvendigt stige – indtil den i princippet når 100%. Det eneste, der er interessant, er hvorledes koncentrationerne ligger i forhold til grænseværdien (jf. ovenfor). Al snak om fundprocenter er derfor helt ved siden og stærkt vildledende.
Man kan i den forbindelse nævne, at Miljøstyrelsen jo på baggrund af modelberegninger ifm godkendelse godkender pesticider, der formodes at nedvaske i alle situationer med koncentrationsniveauer, der ligger eks. fra lige under grænseværdien til eks. 1/5 af grænseværdien (og endda med 1/20 over grænseværdien). Også dette viser det absurde i interessen for fundprocenter.
Dette bør Miljøstyrelsen melde klart ud, så snart nogen begynder at snakke om fundprocenter. Jeg spørger derfor, om Miljøstyrelsen på nogen måde kan forsvare brugen af fundprocenter og hvordan? Igen jeg ved, at BLST af en eller anden uforklaret grund har valgt dette – men det ændrer ikke ved, at Miljøstyrelsen skal forholde sig til dette spørgsmål, idet det jo indgår i hele debatten om pesticider og grundvand. Senere vil jeg naturligvis bore lidt i dette hos BLST.

Jeg går ud fra, at i fald der forekommer udsagn, som Miljøstyrelsen ikke er enig i – enten i mail eller dokument – så vil der blive gjort opmærksom herpå. Ellers må jeg gå ud fra, at Miljøstyrelsen er enig.

Jeg har hermed givet en række begrundelser for at GRUMO er invalidt som moniteringsinstrument. Disse begrundelser er statistiske og videnskabelige såvel som forvaltningsmæssige.

Dette var lidt mere om GRUMO.

Jeg vil vende tilbage med spørgsmål til VAP.

Mvh
Claus Hansen
















Fra: Marcher, Steen [mailto:marcher@mst.dk]
Sendt: 31. januar 2014 18:40
Til: Claus Hansen
Cc: VM@MST.DK; Frimann Hansen, Lea
Emne: SV: Forespørgsel og aktindsigt

Hej Claus

image012.pngSom svar på din henvendelse om aktindsigt den 22. januar 2014 har Miljøstyrelsen vedlagt følgende:

· Foto af oversprøjtet installation omkring GRUMO-boring DGU nr. 71.483 ved Homå, Grenå.

· Links til de senest publicerede VAP- og GRUMO-rapporter, hhv. http://pesticidvarsling.dk/publ_result/2012.html og Grundvandsovervågning 2013

· Miljøstyrelsens kommentarer til de to rapporter, hhv. fem mails om VAP til GEUS og tre mails til NST om GRUMO.


Miljøstyrelsen har ikke modtaget resultater for analyser af bentazon i VAP, der rækker ud over de offentliggjorte resultater i den seneste VAP-rapport, der kan hentes via linket ovenfor.

Din henvendelse om svar på spørgsmål om grundvand og transport af stoffer i miljøet den 22. januar 2014 vil blive behandlet sammen med dine supplerende spørgsmål fremsat i din mail den 23. januar 2014.


Med venlig hilsen

Steen Marcher
AC-Tekniker
Pesticider og Genteknologi
Dir. tlf.: (+45) 72 54 45 63
marcher@mst.dk


image013.jpg
Strandgade 29
DK-1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk


Fra: Claus Hansen [mailto:claustonnihansen@gmail.com]
Sendt: 22. januar 2014 11:15
Til: Marcher, Steen
Emne: Forespørgsel og aktindsigt

Miljøstyrelsen, Att. Steen Marcher

Jeg vil gerne bede om dels noget materiale og dels nogle oplysninger.

Miljøstyrelsen er i besiddelse af billedmateriale, der viser en oversprøjtet grumo-boring. Jeg går ud fra, at dette billedmateriale er omfattet af offentlighedsloven og vil derfor gerne bede om en kopi (gerne elektronisk) af dette billedmateriale.

Jeg vil gerne bede Miljøstyrelsen oplyse, om der er sket ændringer i den faktuelle opfattelse af glyphosats transport i miljøet.
Endvidere vil jeg bede Miljøstyrelsen oplyse, om der er sket faktuelle ændringer i den konceptuelle forståelse af grundvand og transportvejene hertil for adsorberende stoffer.

Endelig vil jeg bede Miljøstyrelsen oplyse:
· Hvorvidt der foreligger (foreløbige eventuelt) oplysninger om bentazons udvaskning efter brug på kløver, altså de undersøgelser, der fulgte efter Aukens ønske om forbud mod bentazon.
· Hvorvidt VAP- og GRUMO-resultater er publicerede (gerne links til disse) og aktindsigt i kommentarer til disse fra Miljøstyrelsens side.

Med venlig hilsen
Claus Hansen







Billede fjernet af afsender.
Denne e-mail er fri for virus og malware fordi avast! Antivirus beskyttelse er aktiveret.




image014.jpg
Denne e-mail er fri for virus og malware fordi avast! Antivirus beskyttelse er aktiveret.




image015.png
Denne e-mail er fri for virus og malware fordi avast! Antivirus beskyttelse er aktiveret.





Denne e-mail er fri for virus og malware idet avast! Antivirus beskyttelse er aktiveret.


Og dette betyder, at der er både primære og sekundære med, eller hvad? I så fald understøttes fortolkningen vel af CIS 2, hvor man også omtaler flere over hinanden???
Jeg har formuleret en anelse om her for tydelighedens skyld – tjek om det har ramt det, I mener.

Et projekt nævnes pt i debatten om glyphosat bla af præsidenten for DN. Hun skamrider projektet og drager helt uholdbare konklusioner om, hvor stor glyphosats påvirkning af det omkringliggende areal er.

Her er hvad Miljøstyrelsen har vurderet internt/eksternt. Jeg kan ikke få et link direkte til en Miljøstyrelse hjemmeside – derfor er teksten bare kopieret.

For de der ikke kan det særlige sprog “administrativt”, får I her en ultrakort oversættelse:

Projektet kan stort set ikke bruges. Jeg fremhæver teksten, der begrunder dette: man skal have kvantitative mål for hvor stor påvirkningen er. Ellers kan man ikke lave risikovurdering. Det er imidlertid ikke uset, at man tror at statistisk signifikans er det eneste saliggørende. Det er imidlertid omvendt – det er den biologiske betydning, der er afgørende og den kan slet ikke fastlægges ud fra dette forsøg iom at der ikke er anført effektstørrelser.

Jeg mistænker, at der er andre statistiske bøffer i projektet (manglende styrkeberegninger og pseudo-replikation) men dette vil jeg dykke ned i senere.

Her får I teksten som citat (opsætningen ryger dog)  – dog med min fremhævning, rød, af en central ting:

“Pesticider og Biocider J.nr. MST-001-03390 Ref. HEFBR/VM Den 6. oktober 2019 Notat om forskningsrapporten: ”Pesticide effects on non-target terrestrial plants at individual, population and eco-system level” Rapportens hovedkonklusioner målt op imod artiklen i Ingeniøren om rapporten Den 2. oktober 2019 fremgik en artikel i Ingeniøren med overskriften ”Dansk forskning: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne”. I artiklen er bl.a. gengivet nogle hovedkonklusioner fra et forskningsprojekt, som har været støttet af Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelforskningsprogram. Det skal bemærkes, at selvom artiklen sandsynligvis er initieret af offentliggørelsen af forskningsrapporten, rækker indholdet i artiklen ud over rapportens resultater og konklusioner. I det følgende opgøres de væsentligste udsagn i artiklen og de sættes i relation til forskningsrapportens hovedkonklusioner. Udsagn i artiklen: 1. Generelt: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne. 2. Laboratorieforsøg med flere pesticider: ”Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen” (Forskeren Beate Strandberg er citeret i artiklen). 3. Insekter: ”Sker der en afkobling mellem plantens blomstring og de insekter som skal bestøve planten, bliver planten ikke bestøvet i tilstrækkeligt omfang” (citat Strandberg). 4. Markforsøg med glyphosat: ”Men selv om forskerne gjorde alt, hvad god landmandspraksis foreskriver for at spare nærmiljøet for sideeffekter af pesticiden, fik to af fire arter, som groede langs marken, væsentligt færre blomster. På tre ud af fire kom blomsterne senere, end de skulle.” ”Glyphosat medførte signifikante negative sideeffekter de første 10 meter ud fra markkanten, og særligt den første meter.” ”Selv skånsom brug af glyphosat betyder, at vilde planter op til 10 meter fra marken får signifikant færre blomster. Det går blandt andet ud over bierne.” Sideeffekter kan ”reduceres meget ved at bruge god landbrugspraksis, men som vi viser i forsøget, så får vi en påvirkning alligevel” (citat Strandberg). 5. Økologiske bedrifter: ”Man ser i gennemsnit 30 procent flere arter på økologiske bedrifter i forhold til konventionelle” (citat Strandberg). ./. 2 Ad 1. Generelt: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne Det er ikke overraskende, at der er en effekt på planter nær markerne, når der sprøjtes med glyphosat eller andre ukrudtsmidler. Formålet med projektet var at bidrage med yderligere viden omkring de påvirkninger af ikke-mål planter, som lave doser af ukrudtsmidler, der er en følge af vindafdrift, kan medføre. Miljøstyrelsen godkender pesticidmidler iht. pesticidforordningen. Det sker på grundlag af en vurdering af, at der ved den ansøgte anvendelse ikke forekommer uacceptable risici for bl.a. ikkemålplanter. At der ikke forekommer uacceptable risici er ikke ensbetydende med, at der ikke kan forekomme målbare effekter på planterne nær markerne ved anvendelsen af godkendte pesticider som fx glyphosat. I forbindelse med godkendelse af pesticidmidler fastsættes evt. individuelle bufferzoner til §3-områder for at beskytte planter og insekter ud fra risikovurderinger for de konkrete anvendelser. Ad. 2 Laboratorieforsøg med flere pesticider Udsagnet i Ingeniøren om at ”Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen” må referere til forskernes resultater af forsøgene udført i laboratoriet. I laboratorieforsøgene har forskerne testet effekten af flere ukrudtsmidler med aktivstofferne ioxynil+bromoxynil, glyphosat, metsulfuron-methyl, clopyralid og bromoxynil. Resultaterne i forskningsrapporten viser, at der er signifikante effekter på nogle planteartes blomstring af nogle af de ukrudtsmidler, forskerne har testet. De fleste signifikante effekter se ved 5 % af en dosis på 1.440 g/ha, men for enkelte pesticid/planteart kombinationer ses også effekter ved 1 %. Rapporten beskriver, at lave koncentrationer af herbicider (1-5 % af anbefalet dosis) har signifikante effekter på biomasse, blomstring, frøproduktion og spiringsevne i såvel kort- som langtidsforsøg hos ikke mål-planter i laboratorieforsøgene. Endelig var planterne generelt mere følsomme over for påvirkning med ukrudtsmidler i de tidlige vækststadier, dog med variation mellem testene (arter og ukrudtsmiddel) og mellem testene udført i henholdsvis Danmark og Canada. Ad. 3 Insekter Forfatterne er i artiklen i Ingeniøren citeret for, at ”sker der en afkobling mellem plantens blomstring og de insekter som skal bestøve planten, bliver planten ikke bestøvet i tilstrækkeligt omfang”. Forfatterne angiver i forskningsrapporten, at en forsinket blomstring (målt som forskydning i tidspunkt for maksimal blomstring) kan betyde, at de bestøvende insekter ikke er til stede til i tilstrækkelig omfang til at bestøve blomsterne, hvorved blomsternes reproduktion nedsættes. Endvidere angives at en forsinket blomstring, målt som forsinkelse i tidspunkt for den maksimale blomstring på 9-27 dage under påvirkning af de undersøgte herbicider på 5% af markdosis, skulle have signifikant betydning for bestøvningen af de undersøgte plantearter. Ingen af disse udsagn om mulige effekter på insekter og bestøvning er dog undersøgt i projektet. Ad. 4 Markforsøg med glyphosat I feltforsøget med vindafdrift fra marksprøjte med afdriftsreducerende dysser blev det estimeret, hvor meget glyphosat, der blev afsat på planterne i optil 25 m fra kanten af marken, og hvilken effekt denne påvirkning med glyphosat havde på antallet af blomster og tidspunktet for blomstring hos fire plantearter. Der blev foretaget målinger 8 steder fordelt inden for de første 4 meter fra marken og 6,25, 13,25 og 20 m fra marken (Figur 11 i rapporten). De yderste 8 meter af det 25 meter brede område blev dækket kortvarigt med plastik og anvendt som kontrolområde. Der blev i forsøget foretaget estimater af den afsatte mængde glyphosat ud fra beregninger af mængden afsat pr ha. af en tracer. Maksimalt blev der afsat 2,8 % af de 1.440 g/ha (40,3 g glyphosat pr. ha), mens de fleste målesteder ved siden af marken kun modtog 0,1 % eller mindre af den udsprøjtede dosis (Figur 14 i rapporten). ./. ./. 3 Markforsøget viste, at afdriften af glyphosat (maksimalt 2,8 % af den udsprøjtede dosis på 1440 g/ha) havde en signifikant negativ effekt på det samlede antal blomster for to af plantearterne, mens der ingen effekt var på antallet af blomster i den tredje planteart og en positiv men ikke-signifikant effekt på den fjerde planteart1. Der var ingen signifikant effekt af afdriften af glyphosat på blomstringstidspunktet hos de fire plantearter, men der var en tendens til forsinket blomstring hos tre af de fire plantearter. På figur 13 i rapporten ser man, at der kun er en ringe afdrift af glyphosat 12,3 m fra kanten af marken. Det fremgår ikke direkte af rapporten, om det kun er de mængder af glyphosat, der afsættes pr. ha inden for de 10 m fra kanten af marken, der giver en signifikant effekt på antallet af blomster for 2 af de 4 plantearter. Det er således ikke muligt direkte af rapporten at se, om en sprøjtefri bufferzone på 10 meter vil gøre, at der ikke er en signifikant effekt på planterne ved siden af marken. Ad. 5 Økologiske bedrifter Artiklen i Ingeniøren refererer desuden rapportens hovedforfatter for, at man i gennemsnit ser 30 procent flere arter på økologiske bedrifter i forhold til konventionelle.”. Den omtalte undersøgelse, der er medfinansieret af Miljøstyrelsen, har dog ingen data vedr. dette emne. Vurdering af i hvilket omfang rapportens laboratorieforsøg afspejler markvilkår Det er svært at vurdere, i hvilket omfang rapportens laboratorieforsøg generelt afspejler markvilkår. Der vil altid være markvilkår, der ikke kan simuleres i laboratorieforsøg. I rapporten kommer dette fx. til udtryk ved, at der i laboratorieforsøgene ses signifikant forsinkelse i blomstringstidspunkt, hvorimod der kun er en ikke-signifikant tendens i markforsøgene. Rapportens konsekvenser for Miljøstyrelsens godkendelsesproces i forhold til afstandskrav. Herunder hvordan den kan betyde bredere bufferzoner, fx på 10 m og konsekvenser for alle ukrudtsmidler Miljøstyrelsen inddrager resultaterne fra forskningsrapportens feltforsøg med glyphosat i forbindelse med de igangværende revurderinger af glyphosatmidler. I rapporten fremgår, at 0,1-2,8 % af dosis2 nåede planterne nær marken i feltforsøget. Ved applikationsraten på 1,4 kg glyphosat pr. hektar konkluderer forskerne, at der er signifikant effekt i flere af forsøgene. Det fremgår ikke af rapporten, ved hvilken dosis de omtalte effekter er set eller hvad graden af effekt er. I artiklen i Ingeniøren fremfører forskeren bag rapporten, at vilde planter op til 10 meter fra marken får signifikant færre blomster. Miljøstyrelsen foretager i øjeblikket en revurdering af glyphosatmidler, der er godkendt i Danmark. Der er ikke truffet endelige afgørelser, men Miljøstyrelsen kan oplyse, at de standardforsøg, der er indsendt af ansøgerne også fører til, at der vil blive fastsat bufferzoner til §3-områder. Midlerne forventes at få sprøjtefri bufferzoner på mellem 5 og 20 meter afhængig af anvendelsen. Midler med en anvendelse, der svarer til anvendelsen beskrevet i forskningsrapporten, forventes at få fastsat en bufferzone på 10 meter til §3-områder. Bufferzoner fastsættes på basis af det konkrete pesticids effekter, reguleringen af glyphosatmidler kan derfor ikke overføres til alle ukrudtsmidler. Resultaterne fra rapporten kan dog bidrage til EFSAs igangværende arbejde med at opdatere måden, hvorpå der udføres risikovurdering for ikke-mål 1 Feltforsøget er beskrevet i forskningsrapportens kapitel 5. 2 Der er tale om et estimat, som er fremkommet ud fra fluorescensmåling og tidligere forsøg med metsulfuron. Der angives intet om, hvor stor usikkerhed, der er ift. disse dosis-estimater. 4 planter i forbindelsen med vurderingen af pesticider. Fremtidige ændringer i måden at udføre risikovurdering på vil gælde for alle ukrudtsmidler. Rapportens resultater kan bidrage til EFSA’s igangværende arbejde med at opdatere måden, hvorpå der laves risikovurdering for ikke-mål planter i forbindelsen med vurderingen af pesticider Rapporten er sendt til EFSA med henblik på, at resultaterne fra rapporten vil kunne bidrage til EFSA’s igangværende arbejde med at opdatere vejledningen til risikovurdering for ikke-mål planter i forbindelsen med vurderingen af pesticider. Pesticideffekterne på ikke mål-planter undersøges i dag normalt på baggrund af standard laboratorieforsøg i form af potteforsøg af en varighed på to til tre uger, hvor påvirkningen undersøges for en række afgrødearter, der vokser enkeltvis eller sammen med få individer sammen. Der undersøges i standardforsøgene for spireevne, vækst og biomasse. Rapporten indikerer, at lave doser af herbicider kan have negative effekter på ikke-mål planter og peger på, at de nuværende standardtests ikke altid er gode nok til at fange effekter på fx blomstring. Nogle af de effekter, som projektet undersøgte, er ikke en del af de nuværende datakrav. I godkendelse af pesticider i dag indgår fx ikke specifikke undersøgelser af, om der er effekter på blomstring, det undersøges, om der er en effekt på spireevne, vækst og biomasse. Der er dog behov for mere viden om betydningen af pesticidinduceret konkurrence og forsinket blomstring generelt på de økosystemer, som planterne er en del af, før end-pointet (blomstring) kan supplere de nuværende datakrav. For undersøgelser af langtidseffekter på individniveau og for konkurrenceforsøget har forskerne i projektet udviklet testprotokoller, da sådanne ikke findes i de officielle guidelines. Reproducerbarheden af de udviklede protokoller mellem laboratorier blev undersøgt ved, at forskerne gennemførte alle væksthusforsøg både i Canada og Danmark. Men resultaterne var ikke konsistente, og metoderne kan derfor ikke umiddelbart anvendes.

Miljøstyrelsen har givet dispensation til Rimsulfuron. De relevante dokumenter kan ses her.

Dispensation til anvendelse af Titus WSB (reg. nr. 3-204) til SEGES

Rimsulfuron – fund i VAP GRUMO og BK 2019

Notat om VAP resultater for rimsulfurons metabolitter

Rimsulfuron miljønotat

Jeg kan ikke se andet end at stoffet kan godkendes regelret – måske med indsendelse af ekstra oplysninger.

“Økologisk jordbrug gør folk bange

Eksperter tilknyttet mad & miljøbloggen Straight Talk har netop gennemført en analyse, der viser, at en større økologisk produktion er associeret med angst især hos børn. Undersøgelsen er baseret på opslag i Googles databaser og på de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Se grafen her:

Eksperterne konkluderer, at den bedste hypotese til forklaring af denne overraskende sammenhæng er, at de økologiske produkter indeholder flere naturlige pesticider, fordi de ikke er beskyttet med ordinære pesticider og at disse naturlige pesticider kan påvirke den menneskelig hjerne og dens processer på en sådan måde, at det resulterer i angst. Økologiske produkter indeholder i det hele taget en række yderst giftige, naturlige stoffer, som de nationale overvågningsprogrammer for miljø- og sundhed i mange år har overset. Det kan heller ikke udelukkes, at de naturlige pesticider i planterne indgår i en cocktaileffekt, hvilket kommer til udtryk i, at der er tale om en eksponentiel stigning i antallet af angsttilfælde, jf. grafen. Claus Hansen fra Straight Talk udtaler: Der bør forskes meget mere i dette og at man må være mere påholdende med at indtage økologiske produkter og at dette især gælder børn. Yderligere oplysninger: Claus Hansen, tlf.: 41411951″

En pressemeddelelse

Denne tekst blev udgivet som pressemeddelse fredag morgen.

Seriøst?

Ja, analysen er som sådan seriøs nok – og det er den samme metode, som masser af NGO’er anvender, når de vil skræmme folk, typisk når man vel gøre folk bange for pesticider generelt eller eks glyphosat/Roundup i særdeleshed.  Man korrrellerer to variabler, der har samme tidsmæssige udvikling – MEN det betyder IKKE, at der er tale om en årsagsmæssig sammenhæng.

“The tables are turned”

Men NGO’erne præsenterer det sløret og får folk til at tro netop dette. Vi har med denne pressemeddelelse ønsket at vende det om, og på baggrund af presseomtalen af stigningen i tilfælde af angst, har vi vist antallet af angstilfælde som responsvariabel og antallet af økologiske brug. Der er endvidere lagt den bedste kurve ind i datamaterialet for at visualisere sammenhængen. Der er således tale om en datapræsentation, der fuldstændig svarer til det, NGO’er foretager.

Men som sagt er der – både i dette eksempel og i NGO’ernes eksempler – IKKE tale om, at der er påvist en årsagssammenhæng! Der er udelukkende tale om, at den ene udvikling forløber som den anden – og det kan der være mange årsager til lige fra det faktum, at tiden går til at der er andre underliggende variabler, der påvirker begge de præsenterede variabler.

Og så er det jo oplagt lige at putte cocktaileffekt ind i ligningen. Det er jo næsten standard hos NGO’erne at forsøge at trumfe enhver saglig og faktuel apporach til et problem ved at påberåbe sig Forsigtighedsprincippet. Dette er i langt de fleste tilfælde blot et trick, der ikke har bund i fænomener, der er observeret i eks. grundvand, drikkevand eller fødevarer, hvor det oftest bruges. Cocktaileffekter eller bedre kombinationseffekter er grundigt behandlet flere steder bl. a. i denne publikation fra Miljøstyrelsen

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2006/jun/kombinationseffekter-af-pesticider/

Og trods mange forsøg er det aldrig lykkedes at få en debat om dette princip eks med DN – det er nok fordi, at de godt ved, at betingelserne for at anvende dette princip aldrig er opfyldt i de sager, hvor de ønsker sig bare at påvirke tingene ved at sige det “magiske” ord: Forsigtighedsprincippet.

Jeg takker Karl Iver Dahl-Madsen for assistance med grafen.

Fugle, der helt eller overvejende lever af flyvende insekter samt nogle andre:

tendenser

Paradox i miljøadministrtionen.

Miløstyrelsen godkender pesticider.

Når Miljøstyrelsen godkender nye pesticider, lægges der afgørende vægt på resultaterne fra modelberegninger. Man må antage, at Miljøstyrelsen på et eller andet plan vurderer, at disse modeller nogenlunde/så godt som det er muligt beskriver, hvad der vil ske under en konkret anvendelse i DK.

Der anvendes PELMO/MACRO modellerne i DK og vejrscenarier over en længere årrække (“Climate data: time series over 30 and 24 years, respectively, for the two Danish localities must be used and 20 years (+ 6 years’ calibration) for the Hamburg scenario”  fra Miljøstyrelsens godkendelseskriterier )

Afgørelseskriteriet er som følger jf ovennævnte link:

The appraisal is done on the basis of the average annual leaching below the root zone (a depth of about one metre). The number of occasions when leaching exceeds the limit values is compared against the total number of runs. If the limit is exceeded on more than a specified proportion of the occasions (1 of 20 years), the model runs cannot be used to support authorization for the proposed use

Dvs. at et stof kan godkendes, hvis:

Et år giver en udvaskning (som årlig middelværdi) over 0,1 mikrogram/L og resten af årene giver udvaskning mindre end 0,1 mikrogram/L. Resultaterne fra resten af årene (de 95%) kan ligge mellem 0,095 0 0,08 mikrogram/L – altså lige under grænseværdien.

Der foreligger konkrete afgørelser (kan finde eks. hvis nødvendigt), der giver et sådant omtrentligt billede.

Når et stof har denne profil udvaskningsmæssigt, vil det i praksis betyde, at man er sikker på at kunne påvise stoffet i grundvandet dvs. kunne gøre ”fund”.

Det betyder på almindelig dansk, at ”fund” er altså ifølge Miljøstyrelsen fuldstændigt acceptabelt – selv om Miljøstyrelsen udtrykker sig omvendt dvs. det udgør ikke en uacceptabel udvaskning:

“In this way the assessment is done for a realistic worst-case situation, based on the annual average concentration in the water that percolates to the ground water. If this concentration does not exceed the limit values in more than 1 of 20 years, the product is considered not to constitute an unacceptable risk of polluting groundwater for the proposed use.” side 21 I ovennævnte link.

SVANA har miljøbeskyttelsesloven.

Men når man spørger (tidligere SVANA nu Miljøstyrelsen), om fund er en forurening, så svarer de (meget kryptisk og kancelliagtigt), at:

”Du spørger også, om forurening kan udgøres af fund af pesticider under en grænseværdi for drikkevand, jf. drikkevandsdirektivet.  Det er styrelsens vurdering, at blot fund af pesticider under grænseværdien efter omstændighederne kan tænkes at udgøre en ”fare for forurening af et bestående eller fremtidigt vandindvindingsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 24,  idet der henvises til s. 66 i ”Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Jørgen Bjerring og  Gorm Møller ”

Man lægger mærke til flere ting i dette svar: 1) de svarer ikke på spørgsmålet om fund kan være en forurening 2) De siger at EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE KAN fund under grænseværdien tænkes at UDGØRE EN FARE FOR FORURENING men de siger intet om omstændighederne, om hvad KAN indebærer og hvad fare er.

Men det er jo fuldstændig paradoksalt, at én styrelse godkender en situation, som en anden styrelse – godt nok totalt kryptisk – kalder en fare for forurening.

Alternativ godkendelsesordning.

Det betyder i praksis en underkendelse af Miljøstyrelsen og indførsel af en alternativ godkendelsesordning!

Bentazon udgør jo et glimrende eksempel på et stof, der (i Miljøstyrelsens redegørelse om bentazon http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf) jo frikendes som værende et uacceptabelt stof mens det findes ret udbredt i VAP, GRUMO og i mindre grad i drikkevand.

I det hele taget skal man læse al korrespondance med SVANA med lup, for de svarer udenom, svarer på ting, der ikke er spurgt om, vurderer uden at forklare/begrunde og de slører maksimalt etc.

Politik i styrelserne

Det er åbenbart, at der er en generel politisk velvilje i Miljøstyrelsen (tidl.SVANA) over for kommunernes ønsker om forbud mod pesticider og man er villig til at formulere sig på en måde, så man ikke står i vejen for kommunernes ønsker.

Der synes kun to muligheder: enten går man massivt ind og presser det politiske liv og kræver logik og konsistens i miljøadministrationen eller også må man anlægge retssager. Jeg tror det bliver det sidste.

Snyd i styrelserne

At kommunerne så bygger deres statistiske opgørelser på materiale, der for langt langt den overvejende del består af gamle midler, der ikke længere bruges og som aldrig har været landbrugsmidler, viser jo bare hvor langt man er villig til at manipulere for at forsøge at underbygge sine indgreb. Det savner enhver proportionalitet. Det er blot endnu en del af misbruget/omgåelse af reglerne.

PS det skal blive morsomt at se, om man kan forlige disse modstridende opfattelser, nu da alt er samlet i een styrelse, Miljøstyrelsen.

Pesticidstrategi – politikere og organisationer på vej ned ad glidebanen

I øjeblikket forhandles et oplæg til en ny pesticidstrategi – dvs en ny politik på området.

Politikerne og organisationerne.

Der kommer derfor allehånde politiske tilkendegivelser både fra Miljøstyrelsen og fra forhandlingspartnere. Det er ikke lykkedes mig at få fat i dette oplæg endnu men det er øjensynlig et element i strategien, at det ikke længere skal være tilladt anvende glyphosat før høst jf Altinget:

“Landmanden skal ikke længere have lov til at sprøjte en række udvalgte afgrøder med roundup kort før høst.”

Altingets omtale af den nye strategi

Men man skal lægge mærke til, hvad det er, der foregår.

Glyphosat – angrebet igen

Det er først og fremmest et element i de fortsatte angreb på glyphosat. Disse angreb har stået på nu i mere end 20 år. Senest i forhold til hvorvidt glyphosat var kræftfremkaldende. IARC må siges nu at stå helt alene med sin vurdering – de videnskabelige vurderinger i både US- og EU-regi er kommet frem til, at der ikke er tale om reelle risici for kræft – i øvrigt den samme konklusion, som er kommet fra alle andre myndigheder og organisationer i tidens løb – også UN-FAO.

Med dette seneste resultat er det umuligt at se nogen rationel og faglig begrundelse for at forbyde anvendelsen før  høst.

Glidebane mod vilkårlighed og populisme

Dernæst er det en del af salamimetoden. For både politikere og organisationer skal være helt klar over, at NGO-angrebene ikke vil høre op. Når først man evt. har opnået et forbud mod anvendelse før høst – så vil man gå i gang med at angribe det næste anvendelsesområde. Og hvis man først fra politisk hold har accepteret, at det er en gyldig grund til forbud, at “mange ringer ind og er bekymrede – som DF anfører”, så hersker vilkårligheden og populismen.

Og vejen ned ad rutsjebanen kommer til at gå hurtigere og hurtigere. Det er NGO’ernes indførsel af økologi ad bagvejen.

Glem ikke, at der er indført flere vilkårlige og ufaglige indgreb – eks. på privates anvendelse og markedsføring af midler.

Før høst anvendelse – faglighed og videnskabelighed.

For alle – og især organisationerne – skal være klar over, at når der er skabt præcedens for at følelserne omkring brug før høst er valid grund til at forbyde anvendelser, så vil der hurtigt kunne ske udvidelser. Der er mange stoffer, der anvendes (kort) før høst – hvad med aksbeskyttelse med svampemidler? Hvad med drivhussektoren? Hvad med bæravl?

Jeg forstår ikke, at man ikke fra politisk og organisatorisk hold kræver, at godkendelse skal styres af faglige og videnskabelige principper – det mener jeg også fremgår af direktiverne. Man åbner op for masser af nye usaglige indskrænkninger, hvis man ikke reagerer nu.

Forsigtighedsprincippet

Jeg ved, at mange nu vil sige “Forsigtighedsprincippet”! Men dette kan kun anvendes efter særlige regler – herunder at der skal være videnskabelig usikkerhed. Og det er der ikke her – ikke anden end den, som man altid kan hævde er der “kan du garantere 100 % at …..” og det kan man aldrig.

Organisationernes ansvar og rettidig omhu.

Så der er fuld fart ned ad “the slippery slope”. Det er nu, at organisationerne skal kende deres besøgstid.

Grundvand.

Og så kan jeg ikke lade være med at nævne, at DANVA NATURLIGVIS kommer med den sædvanlige usande påstand om risiko for grundvandet på trods af at selv GEUS og Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at glyphosat ikke udgør en risiko for grundvandet.

Konklusion.

Indgreb før høst mod anvendelse af glyphosat savner al faglighed og videnskabelighed. Det er udelukkende en fortsat hetz mod glyphosat (og pesticider generelt) og forsøg på at gennemføre en politisk dagsorden anført af Miljøstyrelsen – underbygget med de sædvanlige vildledninger og løgne om grundvand og Forsigtighedsprincippet.